Sport - Ritzau

La Liga-klub klager over udelukkelse fra pokalturnering

La Liga-klub klager over udelukkelse fra pokalturnering

La Liga-klub klager over udelukkelse fra pokalturnering

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ESP-LIGA-ATLETICO MADRID-GRANADA Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix

Granada blev smidt ud af pokalen for at have benyttet en ulovlig spiller, da man vandt en kamp i første runde.

La Liga-klubben Granada klager til appeludvalget over, at holdet tirsdag blev smidt ud af den spanske pokalturnering, Copa del Rey.

Det skriver den spanske klub på sin hjemmeside.

Holdet blev smidt ud, fordi man havde brugt en ulovlig spiller i førsterundekampen mod Arosa fra landets femtebedste række. Granada vandt kampen 3-0, men det er nu på skrivebordet ændret til en sejr til Arosa.

- I afgørelsen blev det vurderet, at Granada stillede ulovligt op i den givne kamp.

- Under sådanne omstændigheder ønsker Granada at oplyse, at klubben har indgivet en klage til appeludvalget inden for tidsfristen, skriver klubben.

Granada skriver ikke, hvorfor klubben mener, at man ikke har brudt reglerne.

I kampen havde Granada hevet målmanden Adrián López fra B-holdet op og givet ham chancen mellem stængerne.

Lopez er dog 24 år, og reglerne fra det spanske forbund foreskriver, at B-holdsspillere, der sendes på banen i Copa del Rey, højst må være 23 år. Derfor var Lopez ikke spilleberettiget til kampen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“