Sport - Ritzau

Landsholdsbobleren O'Riley skifter til Brighton

Landsholdsbobleren O'Riley skifter til Brighton

Landsholdsbobleren O'Riley skifter til Brighton

Ritzau
Brighton
Zuletzt aktualisiert um:
Fodboldlandsholdet har mixed zone og træning i Helsingør Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter flere gode sæsoner i skotsk fodbold skal Matt O'Riley fremover tørne ud for Brighton i Premier League.

Efter længere tids rygter er det nu officielt. Fodboldspilleren Matt O'Riley med to danske A-landskampe skifter fra skotske Celtic til engelske Brighton.

Det bekræfter den engelske Premier League-klub på sin hjemmeside.

Klubben oplyser ikke prisen på O'Riley, som har fået en kontrakt frem til sommeren 2029.

Ifølge de britiske medier BBC Sport og Sky Sports er salget skotsk transferrekord, da Brighton har betalt over 25 millioner pund for spilleren. Det svarer til mere end 220 millioner danske kroner.

Den 23-årige midtbanespiller kom til Celtic i 2022 og har siden udviklet sig til en stor profil i Celtic.

- Han er rigtig god til at indtage og angribe den rigtige plads. Han kan lide at lave dybe løb og ved, hvornår han skal angribe på det rigtige tidspunkt, lyder det fra hans nye cheftræner, Fabian Hürzeler, til Brightons hjemmeside.

- Han nyder at komme frem og angribe modstanderens straffesparksfelt, men han har også et godt defensivt instinkt. Den balance gør ham speciel. Han er en fantastisk karakter og har en god ambition om at lykkes, og det er noget, der er meget vigtigt for os.

Matt O'Riley fortæller selv, at det har været nogle stressende uger, fordi skiftet fra Celtic til Brighton trak ud, og der var også andre bejlere i spil undervejs.

- Jeg var i en position, hvor andre klubber også var interesserede i mig. Men Hürzeler pegede på de områder, hvor jeg kunne forbedre mig.

- Jeg er vild med, at han ikke kun talte om de positive ting, for jeg vil meget gerne forbedre mig, siger Matt O'Riley til klubbens hjemmeside.

Trods en stor 2023/24-sæson i Skotland fik O'Riley ikke en plads i den danske EM-trup i sommer.

Matt O'Riley er født i London og har en dansk mor og en engelsk far. Han repræsenterede England som U16-, U18- og U21-spiller, inden han valgte at spille for Danmark.

På det danske landshold fik han debut i november 2023, men siden er det kun blev til yderligere en enkelt landskamp.

I ungdomsårene spillede han for Fulham i 11 år. Han blev tilknyttet Fulham, da han var otte år.

Det blev kun til en enkelt førsteholdskamp i ligaen samt nogle få pokalkampe for Fulham, inden han skiftede til MK Dons i den tredjebedste engelske række.

Efter et år i MK Dons skiftede Matt O'Riley i januar 2022 til Celtic, hvor han nåede at spille 124 kampe og score 27 mål. Han nåede blandt andet at vinde tre skotske mesterskaber.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“