Sport - Ritzau

Landsholdsprofiler godkender et point på halvsløj aften

Landsholdsprofiler godkender et point på halvsløj aften

Landsholdsprofiler godkender et point på halvsløj aften

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
UEFA Nations League: Switzerland - Denmark Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Schweiz var en drilsk modstander for et skadesplaget dansk landshold, og set i det lys er et point godkendt.

Det var et sundhedstegn for det danske landshold, at det tirsdag aften lykkedes at spille 2-2 ude mod Schweiz i Nations League, selv om landsholdet langtfra ramte sit topniveau og var bagud to gange.

Sådan lyder det fra flere af de danske landsholdsspillere og landstræner Lars Knudsen efter pointdelingen i St. Gallen.

- Det er kendetegnende for et godt hold, at man kan få et resultat, når man ikke spiller specielt godt, og vi spillede ikke specielt godt, siger landsholdsmålmand Kasper Schmeichel.

- Schweiz var besværlige, de havde godt fat i bolden og flyttede os rundt, men vi holdt dem fra kæmpestore chancer i anden halvleg. Det viser noget mod og hjerte at komme tilbage to gange på udebane, tilføjer målmanden.

Jannik Vestergaard hæfter sig ved, at det ene point stiller Danmark i en stærk position i jagten på en billet til knockoutfasen. I tillæg har Danmark nu afværget risikoen for at rykke direkte ud af A-laget i Nations League.

- Vi har skader, karantæner, og der kom nye spillere ind på holdet. Vi kom for at vinde, og vi ville gerne have vundet, men alt taget i betragtning på en dag, hvor vi ikke ramte topniveau, kæmpede vi os til et værdifuldt point, som stiller os gunstigt i gruppen.

- Hvis vi på de dage, hvor vi ikke sprudler, kan få resultater, der flytter os i den rigtige retning, så er det et godt tegn, siger forsvarsspilleren.

Blandt de fraværende danske spillere i Schweiz finder man skadede Joachim Andersen og Andreas Christensen samt karantæneramte Morten Hjulmand og Victor Kristiansen.

Rasmus Nissen Kristensen, der spillede endnu en solid kamp som vikar i midterforsvaret, er glad for det ene point.

- Jeg har en god følelse, for det var en svær kamp mod en sindssygt god modstander. Vi fik et hårdt tilkæmpet, men virkelig vigtigt point, siger han.

Landstræner Lars Knudsen jagtede en sejr med med offensive indskiftninger og et formationsskifte i slutfasen, men nordjyden stiller sig tilfreds med en pointdeling.

- Schweiz er et fantastisk hold, og det er ikke nemt sted at få point. Som kampen forløb, er vi tilfredse med at få det ene point.

- Vi forsøgte at gå efter tre point fra start og med de indskiftninger, vi lavede undervejs, men for det videre forløb i gruppen er et point rigtig vigtigt. Nu kan vi selv afgøre det hele i november, siger Lars Knudsen.

Danmark runder Nations League af med en hjemmekamp mod Spanien og en udekamp mod Serbien.

Får Danmark point i udekampen mod Serbien, bliver Danmark mindst nummer to i gruppen og kvalificerer sig til knockoutfasen og opnår topseedning i VM-kvalifikationen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“