Sport - Ritzau

Landstræner rejser med Axelsen og Antonsen op til OL

Landstræner rejser med Axelsen og Antonsen op til OL

Landstræner rejser med Axelsen og Antonsen op til OL

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Viktor Axelsen mod Chen Long i badminton finale til OL i Tokyo Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kenneth Jonassen rejser med Viktor Axelsen og Anders Antonsen til individuelle turneringer op til OL i Paris.

Danmarks to bedste badmintonspillere Viktor Axelsen og Anders Antonsen får selskab af landstræner Kenneth Jonassen i de sidste turneringer op til OL for at optimere forberedelserne frem mod legene i Paris denne sommer.

Ved to herresinglers sidste to turneringer inden OL vil Kenneth Jonassen sidde på en trænerstol bag banen.

Det skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse.

Normalt coacher cheflandstræneren ellers kun de to ved mesterskaber som EM, VM og OL, da de begge er udtrådt af Badminton Danmarks eliteprogram og dermed er selvstændige spillere.

- Vi har været i dialog med Viktor og Anders, og sammen har vi vurderet, at det vil være med til at optimere forberedelserne frem mod OL og understøtte deres samarbejde med Kenneth under OL, siger sportschef Jens Meibom.

- Det er en enkeltstående undtagelse fra den generelle aftale, vi har med Viktor og Anders, men vi mener, at det rigtige at gøre, fordi OL har så stor betydning for dansk badminton og eliteprogrammet.

Det er ved Indonesia Open i starten af juni og Canada Open i første del af juli, at Jonassen skal coache Danmarks to bedste spillere.

I Indonesien sker det sammen med Henrik Rohde og Joachim Persson, som normalt coacher henholdsvis Axelsen og Antonsen. I Canada coacher Jonassen alene.

Axelsen og Antonsen er tilfredse med tiltaget.

- Jeg er glad for den aftale, der er lavet med Badminton Danmark. Det giver god mening i forhold til at skabe de bedst mulige vilkår og rammer for at præstere optimalt under OL, siger Axelsen, der vandt OL-guld i 2021.

- OL er noget af det ypperste, så det giver kun mening, at dialogen og samarbejdet med Kenneth Jonassen er fuldstændig optimalt, når vi skal ind og kæmpe for en medalje til Danmark, supplerer Antonsen.

Badmintonturneringen ved OL spilles fra 27. juli til 5. august.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“