Sport - Ritzau

Landstræneren sender reserver i kamp mod USA

Landstræneren sender reserver i kamp mod USA

Landstræneren sender reserver i kamp mod USA

Ritzau
Malmø
Zuletzt aktualisiert um:
VM herrehåndbold: Danmark - Belgien Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For en gangs skyld er der lagt op til rotation på VM-holdet, når Danmark lørdag møder USA.

Nikolaj Jacobsen er normalt ikke fan af spillerrotation, men landstræneren gør en undtagelse i kampen mod undertippede USA ved håndbold-VM lørdag aften.

Her kan nogle af reserverne regne med at komme på banen i et opgør, som Danmark skal vinde og helst med overbevisende cifre.

- Vi skal forsøge at vinde den så stort som muligt, samtidig med at der er nogle spillere, vi gerne vil spare ressourcer på. Vi vil give muligheden for, at nogle af dem, der også er med og har gjort det godt, kan få nogle flere spilleminutter, siger assistenttræner Henrik Kronborg.

Kronborg havde pressevagten i forbindelse med træningen fredag eftermiddag, hvor Nikolaj Jacobsen ligesom en række spillere var fraværende.

Det drejede sig primært om førstevalgene på de forskellige positioner. De måtte slide hårdt mod Kroatien torsdag aften og trængte derfor til en fridag.

- Nogle af dem, der har haft rigtig mange spilleminutter, er blevet hjemme på hotellet for at slappe af, hygge sig og få noget behandling, siger Kronborg.

Det er de samme spillere, som landstrænerduoen gerne vil skåne lidt mod amerikanerne.

- Der er ingen tvivl om, at Mathias Gidsel, Simon Pytlick, Magnus Saugstrup, Niklas Landin og Mikkel Hansen har spillet rigtig meget og havde en hård kamp mod Kroatien.

- Det var meget fysisk, og det kostede nogle ressourcer, men jeg synes også, at der er mange andre dygtige spillere, som det vil passe rigtig fint at få bragt i spil, siger Henrik Kronborg.

Når det er vigtigt at vinde stort over USA, skyldes det, at målscoren kan komme i spil, hvis Danmark taber Egypten på mandag og slutter med samme pointtal som Kroatien.

Kroaterne vandt 40-22 over USA i indledende runde.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“