Sport - Ritzau

Lang juleferie skal hjælpe Team Esbjerg til pokalsucces

Lang juleferie skal hjælpe Team Esbjerg til pokalsucces

Lang juleferie skal hjælpe Team Esbjerg til pokalsucces

Ritzau
Esbjerg
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold: Ikast Håndbold - Team Esbjerg Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Team Esbjergs håndboldkvinder har forberedt sig til pokalkamp mod København Håndbold med ti fridage.

En lang juleferie har været en del af optakten for Team Esbjergs håndboldkvinder før torsdagens pokalkvartfinale mod København Håndbold.

Siden sejren over tyrkiske Kastamonu 17. december i Champions League har Team Esbjerg-holdet ikke været samlet i ti dage.

- For os gælder det om at tage de fridage, som vi kan få. Det er nogle kompromisser, som man må tage som træner, da vi naturligvis godt kunne have mødt ind tidligere og stået bedre til kampen.

- Men det har uden tvivl været godt fos os. Batterierne var flade i ugerne efter slutrunden. Nu er vi igennem det og kan komme videre, siger Team Esbjerg-træner Jesper Jensen til klubbens hjemmeside.

I sidste sæson vandt Team Esbjerg pokaltitlen, og det vil holdet forsøge at gentage.

- Vi er et hold, der gerne vil vinde alle kampe, vi deltager i. Vi var glade for at vinde Santander Cup sidste år, og især fordi det var på hjemmebane, og vi vil gerne vise, at vi er med helt fremme igen, siger træneren.

Han holder øje med mange ting hos København Håndbold, der kan volde problemer for hjemmeholdet.

- De har et godt forsvar, og det giver dem gode muligheder i deres kontraspil, som de også er stærke til. Selv om de ingen venstrehåndede bagspillere har, så har de flere gode højrehåndede i blandt andre Stine Jørgensen.

- Sidst vi mødte dem, havde vi godt styr på deres kontra, fordi vi var gode til at slutte angrebene, og det bliver nøglen igen, vurderer Jesper Jensen.

Team Esbjergs kamp mod København Håndbold spilles torsdag klokken 18.30.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“