Sport - Ritzau

Lazio-træner siger op efter skuffende periode

Lazio-træner siger op efter skuffende periode

Lazio-træner siger op efter skuffende periode

Ritzau
Rom
Zuletzt aktualisiert um:
FC Bayern Munich - Lazio Rome Foto: Tom Weller/Ritzau Scanpix

Maurizio Sarri har sagt op som Lazio-træner efter fire nederlag i træk og en aktuel niendeplads i Serie A.

Fodboldklubben Lazio skal have ny træner. Således har Maurizio Sarri sagt sit job op med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser Lazio på sin hjemmeside.

Lazio, der har danske Gustav Isaksen i truppen, har tabt sine seneste fire kampe, og det seneste på hjemmebane mod Udinese mandag aften fik angiveligt bægeret til at flyde over for Sarri.

I sidste uge måtte Rom-klubben sige farvel til Champions League efter et nederlag til Bayern München på 0-3.

Champions League må Lazio formentlig kigge langt efter i den kommende sæson. Klubben ligger nemlig helt nede som nummer ni i Serie A med ti runder tilbage.

Sarri har været træner i Lazio siden 2021. Tidligere har han stået i spidsen for andre storklubber som Napoli, Chelsea og Juventus.

Assistenten Giovanni Martusciello får nu det midlertidige ansvar som træner.

Som permanent løsning nævnes den tidligere Lazio-spiller - tyskeren Miroslav Klose - som en varm bejler. Han er aktuelt træner hos østrigske SC Rheindorf Altach.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“