Sport - Ritzau

LeBron James sætter personlig rekord i slutspilssejr

LeBron James sætter personlig rekord i slutspilssejr

LeBron James sætter personlig rekord i slutspilssejr

Ritzau
Los Angeles
Zuletzt aktualisiert um:
Memphis Grizzlies v Los Angeles Lakers - Game Four Foto: Ronald Martinez/Ritzau Scanpix

Med 20 rebounds satte LeBron James personlig rekord i Los Angeles Lakers' sejr over Memphis Grizzlies.

Basketballspilleren LeBron James er blevet 38 år, men i sin sæson nummer 20 i NBA når han stadig nye højder.

Tidligt tirsdag morgen dansk tid var den amerikanske stjerne atter tungen på vægtskålen for Los Angeles Lakers, som vandt kamp nummer fire i slutspilsserien mod Memphis Grizzlies med 117-111.

Ud over at score 22 point blev James noteret for 20 rebounds - antallet af grebne bolde efter mislykkede skudforsøg. Så mange har han aldrig fanget i en enkelt kamp.

LeBron James blev tidligere på året den mest scorende spiller i NBA's historie i grundspillet, og også i slutspillet har han rekorden for flest point.

Lakers' sejr tirsdag blev først sikret i overtid. Forinden havde James med en scoring i sidste sekund sørget for at forlænge kampen.

Med seks sekunder tilbage modtog han bolden og satte kursen mod kurven, og via glasset lavede han den vigtige scoring til 106-106 for øjnene af det ellevilde hjemmepublikum.

Holdet fra Californien hentede ikke sejre nok i grundspillet til at sikre sig en direkte slutspilsbillet, men via en såkaldt play-in-kamp fik James og holdkammeraterne adgang.

Som syvendeseedet har Lakers nu overrasket ved at vinde tre af de første fire kampe mod andenseedede Memphis Grizzlies.

Nu mangler blot en enkelt sejr for at gå videre til anden runde, hvor vinderen af serien mellem Sacramento Kings og Golden State Warriors venter. Anden runde svarer til kvartfinalen i NBA's slutspil.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“