Sport - Ritzau

Liverpool køber italiensk landsholdsstjerne i Juventus

Liverpool køber italiensk landsholdsstjerne i Juventus

Liverpool køber italiensk landsholdsstjerne i Juventus

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Football: UEFA Euro 2024 - 1st round day 3: Group B Croatia v Italy Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Federico Chiesa fortsætter karrieren i Liverpool, som har hentet den teknisk stærke offensivspiller.

Liverpool har fået et nyt es i ærmet til sin offensiv.

Torsdag eftermiddag bekræfter Premier League-klubben på sin hjemmeside, at 26-årige Federico Chiesa er blevet købt i Juventus.

Chiesa har gennemført sit lægetjek og er blevet enig med Liverpool om de personlige betingelser. Italieneren har skrevet under på en "langvarig" aftale, der ikke uddybes nærmere.

- Jeg er så glad for at blive Liverpool-spiller. Da Richard Hughes (sportsdirektør i Liverpool, red.) og træneren ringede og spurgte mig, om jeg ville komme til Liverpool, sagde jeg ja med det samme. Jeg kender klubbens historie, og jeg ved, hvad den betyder for fans, siger han til Liverpools hjemmeside.

Flere medier har beskrevet Liverpools køb som lidt af et økonomisk scoop.

Juventus bekræfter da også selv, at prisen er i den lave ende for spilleren, der både kan bruges i angrebet og på kanten. Serie A-klubben oplyser i en pressemeddelelse, at Juventus modtager 12 millioner euro svarende til knap 90 millioner kroner.

Dertil kan der tikke op til tre millioner euro - godt 22 millioner kroner - ind hen ad vejen i bonus.

Federico Chiesa har i flere år været en af de vigtigste spillere på det italienske landshold, som i 2021 vandt EM i fodbold.

Han har tilbragt de seneste fire år i klubben fra Torino, efter at han skiftede fra Fiorentina, hvor han spillede hele sin ungdom.

I Juventus blev det til 131 kampe og 32 mål.

Nu skal han forsøge at sikre Liverpool mesterskabet for anden gang på seks sæsoner. Holdet har under den nye træner Arne Slot fået en god start med to sejre i to ligakampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbeitrag

August Bruhn
„Wiedersehen nach 60 Jahren“