Sport - Ritzau

Lucas Andersen rykker til Queens Park Rangers

Lucas Andersen rykker til Queens Park Rangers

Lucas Andersen rykker til Queens Park Rangers

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
DBU Pokalen: AaB - FC København Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lucas Andersen skal fremover tørne ud for Queens Park Rangers, der ligger i bunden af The Championship.

Den tidligere AaB-anfører Lucas Andersen har nu fremtiden på plads, efter at han i torsdags fik ophævet sin aftale i Aalborg.

Mandag eftermiddag er han blevet præsenteret som ny spiller i Queens Park Rangers fra Englands næstbedste række. Det oplyser London-klubben på sin hjemmeside.

- Jeg er meget glad. Det er en stor mulighed, og jeg er taknemmelig for at skulle repræsentere klubben og spille på et ikonisk stadion (Loftus Road, red.).

- I Danmark er engelsk fodbold meget populært, og man hører meget om Premier League og The Championship, så jeg ser virkelig frem til at blive en del af det, siger danskeren.

I QPR skal han spille under den tidligere AaB-træner Marti Cifuentes.

- Det er fantastisk at skulle arbejde under ham igen. Jeg kender hans spillestil, og han kender mine kvaliteter, så det er en god start, siger den nordjyske tekniker.

QPR-direktør Christian Nourry siger, at datascouting har været med til at give klubben et positivt syn på Lucas Andersen, der ifølge direktøren er tiltænkt en rolle som offensiv midtbane i et 4-3-3-system.

Den 29-årige dansker var anfører i AaB, da han fik sin kontrakt ophævet. Efter nedrykningen til 1. division for et halvt år siden, blev spilletiden mindre.

Han slog igennem allerede som teenager og var bare 16 år, da han spillede en rolle i AaB's overlevelsesmission i 2010/11-sæsonen. Siden var han forbi Ajax, Willem II og Grasshoppers, før han i 2018 rykkede hjem til AaB.

Han har spillet syv A-landskampe for Danmark i perioden 2014-2020.

QPR oplyser ikke, hvor lang en kontrakt Lucas Andersen har fået. Klubben ligger under nedrykningsstregen i The Championship.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“