Sport - Ritzau

Luis Diaz frelser Liverpool fra ydmygelse mod oprykker

Luis Diaz frelser Liverpool fra ydmygelse mod oprykker

Luis Diaz frelser Liverpool fra ydmygelse mod oprykker

Ritzau
Luton
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Luton Town v Liverpool Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix

Luton var på vej mod en sensationel sejr, da hårdt prøvede Luis Diaz udlignede i tillægstiden.

Han spolerede et fantastisk resultat for en sympatisk oprykkerklub. Men der er næppe mange, der ikke kunne unde Luis Diaz en opmuntring søndag aften.

Mens hans far er kidnappet hjemme i Colombia, udlignede Diaz dybt inde i overtiden til 1-1 for Liverpool på udebane mod Luton.

"Frihed til far" stod der på den t-shirt, Diaz fremviste efter sin fuldtræffer, som han undlod at juble over.

Holdkammeraterne har grund til at takke den indskiftede offensivspiller for hans bidrag. Ikke blot fordi han gik på banen trods omstændighederne; også fordi han frelste dem fra den enorme nedtur, et nederlag havde været.

På forhånd kunne man få 11-doblet sin indsats, hvis man troede på Luton-sejr. Men med hårdt slid, opofrelse og en ikke ubetydelig mængde held førte oprykkerne 1-0 et stykke inde i overtiden.

Det var Tahith Chong, der til enorm jubel på Kenilworth Road, gav hjemmeholdet føringen ti minutter før tid. Den indskiftede hollænder afsluttede et perfekt kontrastød over tre stationer ved at glide bolden ind bag Alisson i Liverpools mål.

Det skete på et tidspunkt, hvor Luton-spillerne efter en ihærdig indsats ellers var ved at løbe tør for kræfter og var presset i bund af et Liverpool-hold, der viste sjælden ineffektivitet foran mål.

For selv om Luton forhindrede Liverpool i at få det sædvanlige flow i spillet, tilspillede storfavoritterne sig chancer nok til at vinde kampen komfortabelt.

Den største misbrugte Darwin Nuñez, da han 20 minutter før tid skovlede bolden over et tomt mål fra få meters afstand, efter at Mohamed Salahs kiksede hovedstød havde fikseret hele Luton-defensiven.

Nuñez brugte de efterfølgende minutter på at skælde ud på sig selv. Men hårdt prøvede Luis Diaz reddede altså lidt af æren for Liverpool.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“