Sport - Ritzau

Lyngby-es med første mål i to år: Glad for at hjælpe igen

Lyngby-es med første mål i to år: Glad for at hjælpe igen

Lyngby-es med første mål i to år: Glad for at hjælpe igen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Lyngby Boldklub - Viborg FF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Fredag kom Rezan Corlu for første gang i to år på tavlen, og det var en stor forløsning for Lyngby-spilleren.

For første gang siden 13. juli 2020 kunne Rezan Corlu endelig glæde sig over en scoring, da han fredag aften udlignede til 1-1 for Lyngby mod Viborg i Superligaen.

Han havde i to år ikke scoret i en betydningsfuld kamp, hvor han har været på kontrakt hos både Brøndby og Lyngby.

Det var derfor en stor forløsning, da han kunne se sit skud flyve ind i netmaskerne bag Viborg-keeper Lucas Lund Pedersen.

- Jeg var fucking glad, da bolden fløj i mål. Der har været meget snak om, at jeg ikke havde scoret i lang tid, så jeg var bare glad for, at jeg endelig fik scoret. Så det vil jeg gerne bygge videre på.

- Den ene dag kan jeg spille godt og være verdens bedste, hvor jeg kan spille mindre godt i den næste og være verdens dårligste. Sådan er fodbold, så jeg skal bare nyde det nu.

Det har dog været en lang kamp for Lyngbys offensive es, men den seneste tids form lover godt for fremtiden.

- Jeg har det rigtig godt. Jeg har ventet på min chance, som jeg nu har taget efter to gode kampe. Så jeg er selvfølgelig glad for, at jeg kunne hjælpe holdet igen. Nu skal jeg til at bygge noget stabilitet på, siger Corlu.

Lyngby kæmper for livet i Superligaen, hvor cheftræner Freyr Alexanderssons mandskab kun har fem point efter 12 kampe.

En Corlu i topform vil dog være en stor hjælp.

- Jeg vil ikke lægge pres på ham, fordi han skal ikke bære holdet, men når man ser på en spiller som Rezan, som har kvalitet og X-factor, så kan det hjælpe meget.

- Han spillede en fremragende kamp. Hans seneste to præstationer har været første klasse. Det handler om at finde det rigtige moment, og det har han arbejdet stenhårdt for at finde nu, siger Freyr Alexandersson.

I denne sæson står 25-årige Rezan Corlu nu noteret for et enkelt mål i ti superligakampe for Lyngby.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“