Sport - Ritzau

Lyngby sender startende venstreback til Holland

Lyngby sender startende venstreback til Holland

Lyngby sender startende venstreback til Holland

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Vejle Boldklub - Lyngby Boldklub Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kolbeinn Finnsson er fortid i Lyngby og skal fremover tørne ud for hollandske FC Utrecht i Æresdivisionen.

Lyngby Boldklub har solgt venstrebacken Kolbeinn Finnsson til hollandske FC Utrecht.

Det skriver den nordsjællandske klub på sin hjemmeside.

- Vi er naturligvis triste over, at han nu forlader os, men vi er også stolte over at have bidraget til, at han nu kan tage skridtet til Æresdivisionen i Holland.

- Vi ønsker Kolbeinn alt det bedste fremover, siger fodboldchef Nicas Kjeldsen.

Den 24-årige islænding kom til Lyngby i januar 2023 fra Borussia Dortmunds andethold. Han bed sig hurtigt fast i den nordsjællandske startopstilling og er startet inde i alle fem superligakampe i den nye sæson for Lyngby.

I alt er det blevet til 53 kampe i den kongeblå trøje for Finnsson med tre mål og seks oplæg til følge.

- Min tid i Lyngby har været helt fantastisk og helt særlig.

- Jeg vil gerne takke hele Lyngby Boldklub-familien, herunder holdkammerater, stab, ansatte og fans, for at have givet mig den her oplevelse, som jeg aldrig kommer til at glemme, siger islændingen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“