Sport - Ritzau

Lyngby-træner føler med Hvidovre: De er uheldige

Lyngby-træner føler med Hvidovre: De er uheldige

Lyngby-træner føler med Hvidovre: De er uheldige

Ritzau
Hvidovre
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Hvidovre IF - Lyngby Boldklub Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lyngby-træner Freyr Alexandersson udtrykker stor sympati for Hvidovre efter søndagens 1-0-sejr i Superligaen.

Lyngby Boldklub vandt søndag med 1-0 over Hvidovre IF i Superligaen.

Det kongeblå mandskab havde den fornødne skarphed til at tage det længste strå i en jævnbyrdig affære med store chancer i begge ender.

Efter kampen var Lyngby-træner Freyr Alexandersson naturligvis glad for de tre point, men islændingen udtrykte også stor medfølelse med Hvidovre, der blot har to point efter otte kampe i landets bedste fodboldrække.

- Hvidovre er uheldige. De er inde i en spiral, som vi kender, og den er svær at være i.

- Jeg føler 100 procent med dem. Jeg har stort respekt for Hvidovre og de ting, som de har opnået.

- Jeg har set alle deres kampe, og jeg synes, de har været uheldige, men jeg er overbevist om, at de nok skal komme ind i en god periode, hvis de bliver ved med at tro på tingene, siger Lyngby-træneren.

Hvidovre-træner Per Frandsen mener også, at det var de sidste marginaler, der gjorde, at holdet ikke fik point med fra søndagens hjemmekamp.

- Vi er skuffede. Vi følte, at kampen lå til os, men vi brændte nogle kæmpe chancer, og så scorede Lyngby i vores gode periode.

- Vi tabte, fordi vi ikke sparkede bolden ind over stregen. Mål forandrer fodboldkampe, og det er dagens opgør et eksempel på.

- Vi manglede de sidste procenter, men det er også derfor, at de spillere, der er garant for at lave mål, koster lidt mere. Vi ramte så også stolpen, så vi havde heller ikke heldet med os, siger Hvidovre-træneren.

At Lyngby modsat Hvidovre lykkedes med at finde de sidste procenter til at snuppe sejren, skyldes ifølge Freyr Alexandersson, at holdet er inde i en ekstremt god periode.

- Jeg tror, at sejren havde meget med selvtillid at gøre. Vi har det godt lige nu, og vi har lært hinanden sindssygt godt at kende, så relationerne sidder, hvor de skal, siger Lyngby-træneren.

Sejren efterlader Lyngby på sjettepladsen i Superligaen. Holdet har 11 point efter otte kampe. Hvidovre befinder sig fortsat i bunden af tabellen med to point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“