Sport - Ritzau

Mads Pedersen henter sejr og førertrøje i Tyskland

Mads Pedersen henter sejr og førertrøje i Tyskland

Mads Pedersen henter sejr og førertrøje i Tyskland

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Cycling: Tour of Germany - Prologue Foto: Karl-Josef Hildenbrand/Ritzau Scanpix

Mads Pedersen vandt 2. etape af Deutschland Tour og tog sin niende sejr i 2024.

Mads Pedersen demonstrerede fredag sine store evner som afslutter, da han vandt 2. etape af Deutschland Tour og samtidigt overtog førertrøjen.

I forbindelse med en pointspurt kort før mål sled Pedersen sig fri af favoritfeltet med Ryan Archie (EF) og Tobias Halland Johannessen (Uno-X) på den stigende afslutning.

Trioen fik et hul, og da sejren skulle fordeles var Trek-stjernen klart stærkest.

Sejren er Pedersens 43. som professionel, og det er niende gang alene i 2024, at han bliver noteret for en sejr. Kun Tadej Pogacar (UAE) og Tim Merlier (Quick-Step) har hentet flere sejre siden nytår.

Pedersen overtog samtidigt løbets førertrøje. Han fører med 12 sekunder ned til Halland Johannessen inden de to sidste etaper i weekenden.

Deutschland Tour deler hovedsponsor, Lidl, med Pedersens hold, og derfor har man også stor fokus på at vise sig frem fra sin bedste side.

- Med Lidl som hovedsponsor vil vi vinde så meget som muligt, og det lykkedes vi med igen, siger Pedersen til Eurosport.

Onsdag vandt holdkammerat Jonathan Milan løbets prolog marginalt foran Pedersen.

Torsdag kørte danskeren leadout for Milan, som tog sejren på 1. etape og overtog førertrøjen, inden der altså fredag var skiftedag på Trek-holdet.

- Målet før løbet var, at vi skal vinde alle etaper, og det er det stadig.

- Og med et forspring i klassementet vil jeg nu også forsøge at vinde samlet, siger Pedersen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“