Sport - Ritzau

Magdeburg tager det tyske mesterskab en runde før tid

Magdeburg tager det tyske mesterskab en runde før tid

Magdeburg tager det tyske mesterskab en runde før tid

Ritzau
Mannheim
Zuletzt aktualisiert um:
Rhein-Neckar L''wen - SC Magdeburg Foto: Uwe Anspach/Ritzau Scanpix

Med en sejr over Rhein-Neckar Löwen i næstsidste spillerunde blev Magdeburg torsdag tysk mester i håndbold.

Håndboldklubben Magdeburg er tysk mester en runde før tid.

Det er en kendsgerning, efter at holdet torsdag aften på udebane slog Rhein-Neckar Löwen med 34-21.

Forspringet inden sidste runde er på fire point ned til Füchse Berlin på andenpladsen, og Magdeburg kan derfor ikke længere indhentes.

Dermed tilbagetager Magdeburg, der i 2022 blev tysk mester, titlen fra THW Kiel, der i sidste sæson strøg til tops i Bundesligaen.

Selv om Magdeburg en runde før tid kan kalde sig tysk mester, er sæsonen langtfra slut for mandskabet, der fortsat mangler at forsvare Champions League-titlen, som klubben vandt i 2023.

Magdeburg har spillet sig blandt de sidste fire og står i semifinalen i Final 4 over for danske Aalborg Håndbold. De to hold mødes 8. juni, mens der dagen efter spilles finale.

I torsdagens udekamp mod Rhein-Neckar Löwen tog Magdeburg fra start føringen, og der var aldrig den store spænding om udfaldet.

Tidligt kom gæsterne foran 7-2, og den føring voksede stødt derfra.

Særligt den svenske højre fløj Daniel Pettersson var træfsikker med seks scoringer i første halvleg, hvor Magdeburg gik til pause foran 19-11.

I anden halvleg fortsatte den suveræne føring med at vokse. Danske Magnus Saugstrup leverede to scoringer fra stregen, mens klubbens anden dansker, Michael Damgaard, scorede et enkelt mål.

Rhein-Neckar Löwens store profil gennem mange år Uwe Gensheimer stopper efter sæsonen karrieren, og torsdagens kamp var derfor den sidste hjemmekamp for 37-årige Gensheimer i Mannheim.

Gensheimer fik comeback efter en længere skadespause, og kampen var hans 434. bundesligakamp i karrieren.

Det sidste minut var en lang klapsalve og hyldest af den tyske venstre fløj, der med undtagelse af en treårig periode i PSG har spillet i Rhein-Neckar Löwen siden 2003.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“