Sport - Ritzau

Magnussen ser muligheder for Q3 i Miami i tæt felt

Magnussen ser muligheder for Q3 i Miami i tæt felt

Magnussen ser muligheder for Q3 i Miami i tæt felt

Ritzau
Miami
Zuletzt aktualisiert um:
F1 Grand Prix of Miami Foto: Hoch Zwei/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen har haft det svært i kvalifikationerne i år, men det kan vende i Miami, mener danskeren.

I årets fire første grandprixer er det ikke lykkedes danske Kevin Magnussen at klemme sig ind i top-10 i kvalifikationen. Altimens teamkollega Nico Hülkenberg har gjort det to gange.

Men lørdagens kvalifikation i Miami rummer muligheder for at ændre på det faktum, mener den danske Haas-kører.

- Jeg mener, at Q2, måske endda Q3, er muligt. Det er supertæt, og et par tiendedele kan tage dig fra 15.-pladsen til 10.-pladsen, så alt er muligt, siger Magnussen i en pressemeddelelse fra Haas.

Den 30-årige dansker var tæt på at køre galt i den anden af fredagens to træninger, men fik afværget et møde med barrieren. Alt i alt var han glad for træningerne.

- Jeg synes, vi havde en god dag. Vi lavede nogle test i FP1 (den første træning, red.) med de nye bits, vi bragte til dette løb, og det ser godt ud, og jeg prøvede dem i FP2, og det ser ud til at føles godt, lyder det fra Magnussen.

Hans tyske kollega var til gengæld en tur i barrieren i første træning, men mekanikerne fik bilen fikset, så han også fik omgange i anden træning.

Kevin Magnussen nåede fredag 47 omganges træning, Hülkenberg fik 36.

Tyskeren har været hurtigere end Magnussen i alle fire kvalifikationer indtil videre i denne sæson. Omvendt er Magnussen sluttet bedst i tre ud af de fire grandprixer.

I Australien kørte tyskeren en syvendeplads hjem og scorede seks point til VM-stillingen. Danskeren har et enkelt point fra sin tiendepladsen i Saudi-Arabien.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“