Sport - Ritzau

Magnussens tyske holdkammerat straffes efter forvirring

Magnussens tyske holdkammerat straffes efter forvirring

Magnussens tyske holdkammerat straffes efter forvirring

Ritzau
Montreal
Zuletzt aktualisiert um:
Foto: Stefano Facchin/Ritzau Scanpix

Nico Hülkenberg troede, han havde sikret sig en overraskende andenplads, men den må han nu kigge langt efter.

Kevin Magnussens holdkammerat hos Haas, Nico Hülkenberg, er blevet tildelt en straf på tre placeringer for at bryde reglerne om at køre under et rødt flag.

Det oplyser Formel 1 i en udtalelse natten til søndag dansk tid.

Tyskeren overraskede lørdag med en andenplads i kvalifikationen i Canada, men han blev gevaldigt hjulpet af, at tredje og sidste kvalifikationsrunde, Q3, blev tidligt afbrudt på grund af et uheld.

Det viste sig dog også senere, at han ulovligt havde udnyttet et rødt flag.

Derfor rykkes han væk fra pladsen mellem Red Bulls Max Verstappen i pole position og Aston Martins Fernando Alonso ned til en femteplads.

Nico Hülkenberg viger dermed pladsen for Fernando Alonso, Lewis Hamilton og George Russell.

- Reglerne er meget klare, og mens der intet spørgsmål er, om køreren har ageret farligt eller kørt usikkert, så var det et brud på reglerne, og derfor skal en straf tildeles, lyder det fra Formel 1.

Det forklares yderligere, at en kører normalt i sådanne tilfælde vil blive tildelt en straf på ti placeringer.

Men Nico Hülkenbergs forklaring, om at han blandt andet blev forvirret af et signal i sit headset, anses som en formildende omstændighed.

- I sidste ende blev dagen ikke lige så god, som den havde set ud tidligere. Det er en skam, og det er ærgerligt ikke at starte i forreste række, siger Nico Hülkenberg til holdets hjemmeside.

Selv blev Kevin Magnussen nummer 14 i kvalifikationen, men senere blev danskeren rykket en placering op som nummer 13 på grund af en straf til Lance Stroll.

Kvalifikationen var generelt præget af intens regn, hvilket også påvirkede Nico Hülkenberg.

- Det var udfordrende, og det var svært her. Mange af afkørslerne kom ret hurtigt, i betragtning af at det allerede var vådt, og så havde man alle disse betonmure rundt om, så det har ikke været nemt, men jeg har nydt det, siger Nico Hülkenberg til Formel 1's hjemmeside.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“