Sport - Ritzau

Martin Braithwaite er meget tæt på brasiliansk klub

Martin Braithwaite er meget tæt på brasiliansk klub

Martin Braithwaite er meget tæt på brasiliansk klub

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CD Leganes v RCD Espanyol - LaLiga Hypermotion Foto: Afp7 Vía Europa Press/Ritzau Scanpix

Martin Braithwaite mangler kun et lægetjek og kontraktunderskrivelse, inden han er ny Gremio-spiller.

Den danske angriber Martin Braithwaite er meget tæt på et skifte til den brasilianske klub Gremio.

Det skriver klubben på det sociale medie X.

Ifølge Gremio er parterne enige om en kontrakt, og 33-årige Braithwaite vil i løbet af de kommende dage gennemgå et lægetjek og underskrive sin nye aftale.

Det er godt en uge siden, at Braithwaite udnyttede en klausul i sin aftale med spanske Espanyol og forlod klubben efter en ellers yderst succesfuld sæson i den næstbedste spanske række.

Her blev danskeren ligatopscorer med 22 mål i 42 kampe og hjalp klubben tilbage til La Liga efter et års fravær efter playoffkampe.

Efter to og et halvt år i storklubben forlod Braithwaite i 2022 FC Barcelona, men blev i byen og skrev kontrakt med lokalrivalerne.

Derudover har han også ophold i Leganes, Bordeaux, Middlesbrough og Toulouse bag sig, siden han i 2013 drog videre fra Esbjerg fB, som han havde fået sit gennembrud hos.

Braithwaite har scoret 10 mål i 69 kampe for Danmark. Seneste optræden for nationalmandskabet var i sommeren 2023.

I Gremio kommer han til at trække på sin erfaring med nedrykningskampe i Spanien. Holdet ligger således aktuelt nummer 18 af 20 i den brasilianske Serie A.

Han blev i sidste uge meldt tæt på et skifte til græske Olympiakos, men kunne angiveligt ikke blive enig med klubben.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“