Sport - Ritzau

Mathias Jensen er tilbage på landsholdet som erstatning for Kjærgaard

Mathias Jensen er tilbage på landsholdet som erstatning for Kjærgaard

Mathias Jensen er tilbage på landsholdet som erstatning for Kjærgaard

Ritzau
Helsingør
Zuletzt aktualisiert um:
EM 2024: The National Team Trains - Denmark Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Mathias Jensen er udtaget som erstatning for Maurits Kjærgaard, der er blevet skadet.

Mathias Jensen blev fravalgt, da der skulle udtages en trup til fodboldlandsholdets to kommende kampe i Nations League.

Nu bliver han alligevel en del af truppen. Han er indkaldt som erstatning for Maurits Kjærgaard, der søndag blev skadet og måtte forlade banen under en ligakamp for RB Salzburg mod Rapid Wien.

Det meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) på det sociale medie X.

Maurits Kjærgaard var selv blevet udtaget som erstatning for Matt O'Riley, der i sin første kamp som Brighton-spiller blev tacklet voldsomt i sin debut i Liga Cup-kampen mod Crawley.

Midtbanespilleren udgik med det samme med en skadet ankel, og senere kom det frem, at han skal opereres.

Landsholdet spiller torsdag mod Schweiz og søndag mod Serbien, begge kampe spilles i Parken.

Kampene er de to første i årets Nations Leauge-turnering, hvor det sidste hold i Danmarks gruppe er Spanien, der tidligere på året strøg helt til tops ved EM.

Den danske trup til ugens to kampe byder trods Kjærgaards afbud på flere mulige debutanter i skikkelse af målmændene Peter Vindahl og Mads Hermansen, venstrebacken Patrick Dorgu, midtbanespilleren Morten Frendrup og offensivspilleren Albert Grønbæk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“