Sport - Ritzau

Med fem gange ja mistede verdens største cykelrytter alt

Med fem gange ja mistede verdens største cykelrytter alt

Med fem gange ja mistede verdens største cykelrytter alt

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
10 years ago: Lance Armstrong convicted of doping. Foto: Sven Simon/Ritzau Scanpix

Det er ti år siden, at Lance Armstrong lagde alle kortene på bordet. Og det er blevet en dyr fornøjelse.

Ja/nej-spørgsmål kan være en farlig leg. Der er ingen retoriske spidsfindigheder at gemme sig bag.

Og det var der heller ikke for Lance Armstrong i 2013, da han legede netop den leg med talkshowvært Oprah Winfrey foran rullende kameraer.

Tirsdag er det ti år siden, at den amerikanske cykelrytter med tilnavnet den texanske "Tourminator" satte sig i den varme stol hos Oprah.

Her lagde den pensionerede syvdobbelte Tour de France-vinder alle kort på bordet.

- Lad os starte med spørgsmålene som folk i hele verden har ventet på, at du skal besvare. Og for nu vil jeg gerne have at du svarer med ja eller nej, startede Oprah.

- Ja eller nej - Tog du nogensinde forbudte midler med det formål at forbedre din cykelpræstation?

- Ja, svarer Lance Armstrong.

Fire gange mere stillede Oprah Winfrey dopingrelaterede spørgsmål på samme måde. Og fire gange mere svarede Lance Armstrong med et ja.

Og med et faldt det af korthuset, som stadig stod, til jorden.

For allerede i oktober 2012 - tre måneder inden interviewet med Oprah - fratog Den Internationale Cykelunion (UCI) Armstrong de syv samlede Tour de France-sejre.

Det gjorde unionen, efter at amerikaneren blev tiltalt for at have benyttet ulovlige præstationsfremmende midler i perioden fra 1998 og frem af det amerikanske antidopingagentur (Usada).

Antidopingagenturet fremlagde en rapport på flere hundrede sider med beviser.

Nu 51-årige Armstrong måtte sågar trække sig som formand for projektet Livestrong, som han selv startede, fordi han skadede brandet. Livestrong støtter kræftramte og kræftforskning.

I et skriftligt svar til USA Today oplyste Armstrong fem år efter interviewet med Oprah, at hele sagen indtil da - ud over et renommé, som gik op i røg - havde kostet amerikaneren omkring 100 millioner dollar.

- Jeg kommer til at bruge resten af mit liv på at prøve at vinde tilliden tilbage og undskylde over for folk, sagde Armstrong i interviewet for ti år siden.

Men selv om det er ti år siden, at Armstrong endegyldigt røg ud i cykelverdens kulde med en livstidskarantæne fra sporten, så følger amerikaneren stadig med i den professionelle cykelverden.

I podcasten TheMove taler Lance Armstrong med eksperter og analyserer den sport, som han siden 2013 ikke har måttet konkurrere i på professionelt plan.

Fra tid til anden hopper han ifølge Essentially Sports selv på cyklen i cykelløb rundt om i verden, for som amerikaneren skriver i sin biografi på både Twitter og Instagram, er han en udholdenhedsjunkie. Og han har sågar lavet en vodka.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“