Sport - Ritzau

Medier lovpriser FCK og Neestrup: Et nybrud i dansk fodbold

Medier lovpriser FCK og Neestrup: Et nybrud i dansk fodbold

Medier lovpriser FCK og Neestrup: Et nybrud i dansk fodbold

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Champions League: FC København - Galatasaray SK Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De danske medier flyder over med roser til FC København og cheftræner Jacob Neestrup efter tirsdagens triumf.

FC København er blandt de 16 sidste hold i Champions League.

Det er kun sket én gang før for et dansk hold med den nuværende struktur - FCK i 2010/11 - og den historiske bedrift får masser af ros med på vejen i de danske medier.

- FCK har budt ind på sejren i ALLE kampene. Hvis heldet og marginalerne havde været lidt mere på københavnernes side, havde de vundet på både Allianz Arena og Old Trafford.

- Det har vi aldrig før kunnet sige om et dansk hold i Champions League. Det er et nybrud i dansk fodbold, skriver B.T.'s sportskommentator, Lasse Vøge.

Især cheftræner Jacob Neestrup bliver fremhævet af flere for blandt andet at have skabt vinderkultur med en positiv spillestil og være en værdig aftager for klublegenden Ståle Solbakken.

Tipsbladets chefredaktør, Allan Olsen, mener, at "man skal nyde Neestrup på dansk grund", mens han stadig er her.

- At FCK nu er i bowlen til lodtrækningen som et af de 16 tilbageværende hold er en formidabel indsats af Jacob Neestrup, der virkelig har løftet sit hold, når der har stået Champions League på programmet.

- At han samtidig kommunikerer så klokkeklart og ærligt, når lokummet brænder som efter det samlede pokalnederlag til Silkeborg er ganske enkelt sublimt, skriver Olsen.

Flere mener, at præstation i Europa i år hører til blandt det allerstørste i FCK's historie.

- Lige nu kører det bare i FC København. Glemt er pokalnedturen mod Silkeborg og tredjepladsen i Superligaen. Det mener jeg reelt. For en milepæl af denne størrelse i Champions League går direkte ind i top to over det største, der er præsteret i klubben.

- Og jeg skriver netop præsteret, fordi der godt kan argumenteres for, at klubbens første mesterskab og første kvalifikation til Champions League hører til i toppen af listen over de vigtigste begivenheder i FC København, skriver chefredaktør på bold.dk, Michel Wikkelsø Davidsen.

Politikens journalist Søren Lissner mener, det er den mest imponerende Champions League-kampagne, som et dansk hold har leveret. Men han opfordrer også til at bruge de medfølgende millioner klogt.

- Spillerne kan nyde en velfortjent juleferie. Men i ledelsen må man ikke ligge på den lade side. Målet må være, at der ikke skal gå 13 år, før FCK igen går videre fra et Champions League-gruppespil.

- Det danske mesterhold bør have som mål at stabilisere sig som et hold, der i de fleste sæsoner hører hjemme i Champions League og kan spille europæisk fodbold efter vinterpausen, skriver Søren Lissner.

Der er lodtrækning til ottendedelsfinalerne mandag, og FCK kommer her til at trække en gruppevinder. Arsenal, Real Madrid, Manchester City, Real Sociedad og muligvis også Barcelona, Dortmund og Atlético Madrid er i bowlen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“