Sport - Ritzau

Medier: Mbappé har varslet PSG om sin afsked til sommer

Medier: Mbappé har varslet PSG om sin afsked til sommer

Medier: Mbappé har varslet PSG om sin afsked til sommer

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-FBL-EUR-C1-PSG-REAL SOCIEDAD Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Ifølge franske medier har Kylian Mbappé fortalt Paris Saint-Germain, at han forlader klubben til sommer.

Paris Saint-Germain fik fingrene i Kylian Mbappé, da han i 2017 stod på tærsklen til sit helt store internationale gennembrud. Men inden længe må klubben sige farvel igen.

Når hans kontrakt udløber til sommer, så har han tænkt sig at forlade klubben.

Det har han ifølge flere store franske medier som L'Equipe og RMC Sport oplyst den øverste ledelse i PSG.

Ifølge medierne er det sket tirsdag på klubbens træningsanlæg, og ifølge RMC Sport har Kylian Mbappé overleveret meddelelsen direkte til klubpræsident Nasser al-Khelaifi.

Hverken PSG eller Kylian Mbappés lejr ønsker at udtale sig.

Ifølge de franske medier skal vi vente lidt på en officiel udmelding fra parterne. Den kommer angiveligt i løbet af nogle måneder.

Historien melder heller ikke noget konkret om, hvor den 25-årige franske stjerne har tænkt sig at fortsætte karrieren.

Et skifte til Real Madrid har imidlertid fyldt på rygtebørsen i efterhånden flere år, og senest har Arsenal været meldt ind i kampen om den hurtige offensivspiller.

Kylian Mbappé kom til PSG fra Monaco i 2017, da han var 18 år gammel. Siden da har han spillet 290 kampe for klubben og scoret 243 mål.

På landsholdet, hvor han er blevet anfører, har han spillet 75 kampe og scoret 46 mål.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“