Sport - Ritzau

Medier står i kø for at tale med Wozniacki ved US Open

Medier står i kø for at tale med Wozniacki ved US Open

Medier står i kø for at tale med Wozniacki ved US Open

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
U.S. Open Tennis Foto: Adam Hunger/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki kan få omkring 20 interviewefterspørgsler efter en normal kamp under US Open.

Mindst otte interviews måtte Caroline Wozniacki igennem efter sin US Open-kamp lørdag.

Det første gav hun foran tusinder af tilskuere på Grandstand i minutterne efter sejren over franske Jessika Ponchet, som det er kutyme for kampens vinder.

Efter at have haft en god halv times tid til at sunde sig, stod de næste i kø. Seks medier - primært tv-stationer - havde fået solointerviews med stjernen. Ud over danske medier var der tale om medier fra Tyskland, Schweiz og England.

Endelig ventede det officielle pressemøde, hvor hun først fik ni spørgsmål på engelsk fra den internationale presse og siden 12 spørgsmål fra skrevne danske medier.

Den mængde opmærksomhed er ganske normal for hende, ikke mindst i USA, hvor hun er et stort navn.

- Generelt har der altid været rimelig stor opmærksomhed her. Det er en del af det. Jeg prøver at sige nej til det meste for også at give mig selv ro.

- Der er altid en masse efterspørgsler, og hvis jeg sagde ja til det hele, skulle jeg være her i flere timer, så nogle gange prøver jeg at cutte det ned, fortæller Caroline Wozniacki.

Spørgsmål: Hvor mange efterspørgsler kan der komme efter sådan en kamp som i dag?

- 20 måske, i hvert fald rigtig mange. Arrangøren er ret hurtig til at cutte nogle fra med det samme, og så kommer jeg og siger ja eller nej, alt efter hvad jeg har overskud til, forklarer Wozniacki.

Hun er i tennismiljøet kendt som én, der stiller sig meget til rådighed for pressen.

Som en af de meget få stjerner på touren giver hun sig tid til at tale med journalister på alle hviledage under en grand slam-turnering.

Far og træner Piotr Wozniacki fortæller, at man tidligt traf en beslutning om at være til rådighed for medier.

- Det er vigtigt, at sportsstjerner kender deres plads. Hun skulle forstå, at journalister er på arbejde ligesom hende. Til at starte med er det måske sjovt at få det job (som tennisjournalist, red.), men senere bliver det også bare et job, og man har familie og børn.

- Kommunikation betyder meget, og mange spillere forstår det ikke. De stiller op, når de har vundet og er glade, men har de tabt, er de pist væk og næsten ude på motorvejen, siger Piotr Wozniacki.

Med sejren over Ponchet i tredje runde, er Wozniacki klar til US Opens anden uge - og blot mere opmærksomhed fordi der nu kun er 16 spillere tilbage i damesinglerækken.

Søndag træner Wozniacki, inden hun mandag møder Beatriz Haddad Maia fra Brasilien i fjerde runde.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“