Sport - Ritzau

Mentalt ramt Kejlstrup må spejde langt efter OL-finale

Mentalt ramt Kejlstrup må spejde langt efter OL-finale

Mentalt ramt Kejlstrup må spejde langt efter OL-finale

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Malene Kejlstrup kører semifinale i BMX Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Modstanden i semifinalen var for hård for BMX-køreren Malene Kejlstrup, som var mentalt slidt efter OL-ugen.

Det blev ikke til en finaleplads til danske Malene Kejlstrup, som fredag aften var i ilden på det olympiske BMX-stadion lidt uden for Paris for anden dag i træk.

Kejlstrup, som kom med i semifinalen i disciplinen racing på yderste mandat, var et godt stykke fra at sikre sig en af de otte pladser, der gav adgang til finalen.

Modstanden var simpelthen alt for hård.

- Nu har jeg lige vippet tårerne væk. Det har været en enorm oplevelse, men jeg er selvfølgelig ked af det, for jeg kunne ikke vise noget som helst i dag.

- Mentalt har jeg været helt nede i dag. Det er en del af gamet en gang imellem. Jeg kunne desværre ikke vise, hvad mit niveau indeholdt, siger hun efter sit sidste løb.

Hele OL-oplevelsen havde gjort randrusianeren overmæt af indtryk.

- Det har måske været større, end jeg lige kunne rumme. Selv om jeg havde nået mit mål og bare skulle have det sjovt, var der ikke så meget at skyde med, for mentalt var jeg lukket ned, forklarer hun.

Alligevel kan den 22-årige kronjyde være godt tilfreds med sin OL-debut, hvor det store mål var at gå videre fra kvartfinalerne.

Kejlstrup var bagud med en cykellængde fra start i første løb og undgik kun at slutte sidst, fordi schweizeren Nadine Aeberhard styrtede.

De næste løb gik ikke meget bedre for den tidligere U23-verdensmester, som ikke var i nærheden af at være med i den sjove ende.

Kejlstrup så hele andet løb bagfra, og i tredje løb gentog historien sig.

I BMX gælder det om at have færrest mulige point, og med en samlet pointsum på 21 endte danskeren næstsidst blandt de 16 kombattanter.

Til gengæld tager hun værdifuld erfaring med til næste gang, hun eventuelt står til verdens største sportsbegivenhed igen.

- Nu er jeg forberedt på det. Jeg har stået under det største pres, jeg nogensinde har stået under. Alt pres herfra bliver mindre.

- Det er fedt at vide, hvor mange ubehagelige følelser kroppen kan rumme og stadig levere, lyder det fra den trætte BMX-rytter.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“