Sport - Ritzau

Messi fortsætter succesen i Miami og holder vildt målsnit

Messi fortsætter succesen i Miami og holder vildt målsnit

Messi fortsætter succesen i Miami og holder vildt målsnit

Ritzau
Frisco
Zuletzt aktualisiert um:
Leagues Cup Miami Dallas Soccer Foto: Lm Otero/Ritzau Scanpix

Lionel Messi scorede to gange, da Miami slog Dallas i Leagues Cup. Stjernen er oppe på syv mål i fire kampe.

Den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi har fået en fremragende start i Inter Miami med masser af mål i sine første kampe.

Natten til mandag dansk tid scorede den 36-årige Messi to gange, da Miami sendte FC Dallas ud af Leagues Cup.

Holdet fra Florida gik videre til kvartfinalerne i pokalturneringen efter en afgørelse i straffesparkskonkurrence efter 4-4 i ordinær tid.

Lionel Messi bragte gæsterne fra Miami i front efter seks minutter med en klinisk afslutning efter oplæg fra Jordi Alba.

Miami-holdet kom sidenhen bagud med 2-4, før det inden for de sidste ti minutter lykkedes at hente uafgjort. Messi stod for udligningen til 4-4 på et direkte frispark.

Lionel Messi havde kort efter også succes, da han som den første skytte blev sat til at eksekvere for Miami i straffesparkskonkurrencen. Scoringen tæller dog ikke i de officielle statistikker.

Det er blot to uger siden, at Messi debuterede for Inter Miami. Dengang endte han som matchvinder med et sejrsmål til 2-1 over mexicanske Cruz Azul dybt inde i overtiden.

Sidenhen er det blevet til to scoringer mod henholdsvis Atlanta United, Orlando City og nu senest FC Dallas.

Lionel Messi er denne sommer skiftet til Miami efter to sæsoner i Paris Saint-Germain. Inden da spillede han hele sin karriere i FC Barcelona.

Hele syv gange har argentineren vundet Ballon d'Or, som er en hæder, der gives til verdens bedste fodboldspiller.

Leagues Cup er en pokalturnering for fodboldklubber i USA, Canada og Mexico.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“