Sport - Ritzau

Miami Heat knockouter titelfavorit i NBA-slutspillet

Miami Heat knockouter titelfavorit i NBA-slutspillet

Miami Heat knockouter titelfavorit i NBA-slutspillet

Ritzau
Milwaukee
Zuletzt aktualisiert um:
Miami Heat v Milwaukee Bucks - Game Five Foto: Stacy Revere/Ritzau Scanpix

Milwaukee Bucks blev for to uger siden anset som titelfavorit, men nu er holdets slutspil allerede forbi.

Titelfavoritterne fra Milwaukee Bucks blev natten til torsdag ekspederet ud af slutspillet i NBA.

I første runde af slutspillet skulle Miami Heat blot bruge fem af syv mulige kampe på at sætte Milwaukee Bucks på plads og vinde serien 4-1.

Miami Heat anført af Jimmy Butler vandt nattens opgør med 128-126 efter forlænget spilletid.

Gæsterne fra Florida var længe bagud, men i fjerde quarter fik Miami-holdet hentet 16 point ind på Milwaukee Bucks og dermed udlignet til 118-118. Jimmy Butler stod for 42 point for Miami Heat.

Da slutspillet gik i gang for to uger siden, blev Milwaukee Bucks af mange anset som favorit til at tage mesterskabet. Holdet fra Wisconsin var bedst af alle i grundspillet med 58 sejre i 82 kampe.

Miami Heat skal nu op imod New York Knicks, der også spillede sig videre natten til torsdag. Her blev Cleveland Cavaliers besejret med 106-95. Dermed vandt Knicks serien med 4-1.

De regerende mestre fra Golden State Warriors vandt kamp fem ude mod Sacramento Kings og fører nu serien med 3-2. Holdet fra Californien har nu fordel af hjemmebane i kamp seks.

Los Angeles Lakers fører også 3-2 over Memphis Grizzlies, efter at Lakers natten til torsdag tabte 99-116.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“