Sport - Ritzau

Mikkel Hansen slutter med OL-finale: Der er ting at rette

Mikkel Hansen slutter med OL-finale: Der er ting at rette

Mikkel Hansen slutter med OL-finale: Der er ting at rette

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
HANDBALL-OLY-PARIS-2024-SLO-DEN Foto: Thomas Coex/Ritzau Scanpix

Danmark slap med skrækken, efter at Mikkel Hansen brændte et straffekast i de sidste sekunder mod Slovenien.

Håndboldspilleren Mikkel Hansen afslutter på søndag en lang og glorværdig karriere med en OL-finale mellem Danmark og Tyskland.

Historien kunne ikke skrives bedre for den mangeårige landsholdsprofil, der alligevel virkede meget afdæmpet efter semifinalesejren på 31-30 over Slovenien.

Med få sekunder tilbage brændte Hansen et straffekast, men slovenerne formåede ikke at udligne på deres sidste angreb.

- Vi havde egentlig meget godt styr på det, men så blev det en anelse nervøst, og vi har allesammen set, hvad der skete til sidst, siger Mikkel Hansen.

Den 36-årige bagspiller peger på, at danskerne generelt begyndte at brænde en del chancer i anden halvleg. Danmark virkede ellers i kontrol med en 15-10-føring ved pausen.

- Vi har alle et par ting, vi kan gøre bedre i en finale, og det skal vi have rettet til, siger han.

Mikkel Hansen fortæller, at han skam er glad over OL-finalepladsen, selv om ansigtsudtrykket er alvorligt.

- Jo, det er jeg, men jeg er også ærgerlig over, at vi ikke fik kørt den mere sikkert hjem. Der venter en finale nu, men ingen af os har vundet noget endnu, siger han.

Det betyder også noget for ham at afslutte en lang karriere med den tredje OL-finalen i træk for Danmark.

- Jamen, jeg glæder mig. Ingen tvivl om det, men når man deltager i en finale, så vil man gerne vinde, så det er ikke nok bare at spille kampen, siger Mikkel Hansen.

Det blev til fem scoringer på syv straffekast fra Hansens hånd i semifinalen mod Slovenien.

Søndagens finale mod Tyskland spilles klokken 13.30 i Lille.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“