Sport - Ritzau

Mørkøv afløser Lund som landstræner fra årsskiftet

Mørkøv afløser Lund som landstræner fra årsskiftet

Mørkøv afløser Lund som landstræner fra årsskiftet

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Pressemøde før herrernes linjeløb Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

VM-sejren i 2019 var højdepunktet for Anders Lund, der fra årsskiftet stopper som landstræner i cykling.

Anders Lund stopper ved årsskiftet som træner for herrernes elite og U23-landshold i landevejscykling efter ni år på posten.

Det oplyser Danmarks Cykle Union (DCU) på sin hjemmeside.

Fra 1. januar 2025 skal Michael Mørkøv, der inden længe stopper sin aktive karriere, i stedet være landstræner.

- Det har været en ære at stå i spidsen for det danske cykellandshold. Jeg er utroligt stolt af de resultater, vi har opnået sammen, og det fællesskab, vi har bygget op.

- Beslutningen om at træde tilbage har ikke været let, men jeg har et stort ønske om at forfølge en drøm, hvorfor tiden nu er inde til at give stafetten videre.

- Jeg ser frem til at følge holdets fremtidige succeser og vil altid være en stor tilhænger af dansk cykling, siger Anders Lund.

Det var med Anders Lund som landstræner, at Mads Pedersen i 2019 vandt VM i cykling som den første dansker på herrernes eliteniveau nogensinde.

Mange af mesterskaberne er dog også endt med danske skuffelser, og senest tog Danmark hjem fra VM i Schweiz med en 13.-plads som bedste resultat i linjeløbet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“