Sport - Ritzau

Mørkøv tager ansvaret for sprintkiks: Jeg startede for sent

Mørkøv tager ansvaret for sprintkiks: Jeg startede for sent

Mørkøv tager ansvaret for sprintkiks: Jeg startede for sent

Ritzau
Bayonne
Zuletzt aktualisiert um:
APTOPIX France Cycling Tour de France Foto: Daniel Cole/Ritzau Scanpix

Den danske leadoutman er ikke tilfreds med sin egen præstation i Tourens første massespurt.

Michael Mørkøv er ikke i tvivl om, hvor han skal placere ansvaret for, at Quick-Step-sprinteren Fabio Jakobsen ikke kom med i kampen om sejren i Tour de Frances første massespurt: nemlig hos sig selv.

Den rutinerede leadoutman fandt ikke det rette moment til at trampe cyklen op i topfart, og før han fik set sig om, var det for sent.

- Vi sad godt bag ved Jumbo-Visma, og jeg var klar til at åbne, men ventede et splitsekund for længe. Så kom Luka Mezgec (Jayco) uden om os, og jeg røg ind i en sandwich. Så var der ikke plads til at komme ud igen.

- Det var lidt et kiks, siger Mørkøv, der slår fast, at fejlen var hans.

- Ja, det vil jeg mene. Det er min opgave at få åbnet, så Fabio kan spurte, og det kom han ikke til i dag, lyder det fra Mørkøv.

Jasper Philipsen (Alpecin) vandt spurten foran Phil Bauhaus (Bahrain Victorious), mens Jakobsen måtte nøjes med en ubrugelig fjerdeplads efter et hektisk opløb.

Allerede tirsdag er der formentlig en ny chance for sprinterne. Så Quick-Step skal hurtigt bearbejde mandagens skuffelse.

- Det bliver vi nødt til. Der er masser af muligheder endnu.

- Selvfølgelig er det skuffende ikke at kunne køre den her hjem, når vi sad til det, og når både Fabio og jeg følte os godt kørende.

- Den sidste timing manglede. Det er sprint på højeste niveau, og alle vil give deres højre arm for at vinde, siger Michael Mørkøv.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“