Sport - Ritzau

Mors-Thys håndboldherrer mister træneren efter sæsonen

Mors-Thys håndboldherrer mister træneren efter sæsonen

Mors-Thys håndboldherrer mister træneren efter sæsonen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
, Herrehåndbold Super Cup - Aalborg Håndbold og Mors-Thy Håndbold Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Niels Agesen stopper som cheftræner for håndboldherrerne i Mors-Thy efter denne sæson.

Mors-Thys håndboldherrer skal have fundet sig en ny cheftræner til næste sommer.

Efter denne sæson stopper Niels Agesen som træner i klubben, som han kom til i 2021. Det oplyser klubben på sin hjemmeside mandag aften.

- Når jeg nu siger stop, er det, fordi min mavefornemmelse siger, at det er tid til, at jeg skal videre, siger Niels Agesen til klubbens hjemmeside.

- Jeg smiler med det ene øje og græder med det andet - smiler, fordi jeg kan mærke, at det er den rigtige beslutning at give stafetten vider. Græder, fordi jeg ved, at jeg kommer til at savne det daglige arbejde med spillerne.

To gange har Agesen ført Mors-Thy i slutspillet i den bedste danske række, og i sidste sæson endte det med en femteplads. To gange har han spillet europæisk håndbold med klubben i European League.

Ian Marko Fog, der er direktør i Mors-Thy, har fået et godt indtryk af Niels Agesen, selv de ikke har arbejdet sammen så længe. Ian Marko Fog blev ansat som direktør i maj.

- Samtidig har jeg fuld forståelse for mavefornemmelsen, der siger, at det er tid til at prøve noget nyt.

- Jeg er helt overbevist om, at Niels er meget motiveret for at slutte hans "i denne omgang" sidste sæson godt af, siger Ian Marko Fog.

Han oplyser, at arbejdet med at finde en ny cheftræner er indledt.

- Vi har gode samtaler i gang og forventer at præsentere en afløser inden for nærmeste fremtid, siger Ian Marko Fog.

Niels Agesens sidste arbejdsdag i Mors-Thy bliver 30. juni 2025.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“