Sport - Ritzau

Mystisk benproblem får dansk cykeltalent til at stoppe

Mystisk benproblem får dansk cykeltalent til at stoppe

Mystisk benproblem får dansk cykeltalent til at stoppe

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Endags-landejscykelløbet Fyen Rundt slutter i Middelfart søndag den 22. maj 2022. Løbet både startede og sluttede i Middelfart, og rytterne har tilbagelagt 189 kilometer på Fyn. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Jacob Hindsgaul blev udråbt som stortalent, men indstiller nu karrieren som 23-årig på grund af mystisk skade.

Da cykelrytteren Jacob Hindsgaul som 18-årig slog Jonas Vingegaards rekordopkørsel på bjerget Coll de Rates i Spanien, blev forventningerne til en ny dansk cykelstjerne skruet op.

Prokontinentalholdet Uno-X stod hurtigt klar med en kontrakt til ColoQuick-talentet, som droppede gymnasiet og blev professionel i 2020. Men nu, mindre end fire år efter, stopper han karrieren.

- Jeg har haft problemer med mit venstre ben, siden jeg begyndte hos Uno-X. Måske var det den sidste periode, jeg voksede i, hvor noget har ændret sig strukturelt i kroppen, siger Jacob Hindsgaul til DR Sporten.

Selv om han har givet antydninger af det talent, som skaffede ham kontrakten med det norske hold, er det ikke blevet til, hvad hverken han selv eller holdet havde håbet.

For en måned siden annoncerede holdet da også, at Hindsgaul var en af de fem danskere, som ikke fik forlænget kontrakten.

Men for Hindsgaul betød det ikke noget. Problemerne med benet kunne ikke løses, og derfor havde karrierestoppet taget form i hovedet.

- Jeg har prøvet alt. Kiropraktor, fysioterapeut, osteopat, body SDS, MR-skanninger, blodtryksmålinger i benet. Der er ikke nogen, der kan forklare, hvad der er galt, siger den 23-årige fynbo til DR Sporten.

På Coll de Rates, en 6,5 kilometer stigning i Spanien, kørte Hindsgaul som 18-årig fra bund til top på 13 minutter. Det var to sekunder hurtigere end Jonas Vingegaard, da han gjorde det to år forinden.

Derefter er deres karrierer gået i hver sin retning. 26-årige Vingegaard har to Tour de France-triumfer på cv'et som en af sportens største stjerner, mens Hindsgaul må parkere cyklen i garagen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“