Sport - Ritzau

Nadal når sin første finale i mere end to år

Nadal når sin første finale i mere end to år

Nadal når sin første finale i mere end to år

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-ATP-SWE Foto: Adam Ihse/TT/Ritzau Scanpix

Rafael Nadal er klar til finalen i svenske Båstad. Det er hans 131. singlefinale, men den første siden 2022.

Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal har hidtil i karrieren været en del af 130 singlefinaler på ATP-touren, men den seneste ligger mere end to år tilbage.

Lørdag lykkedes det så Nadal at spille sig i sin første finale siden juni 2022.

Det blev en kendsgerning, da han vandt sin semifinale i svenske Båstad.

Her vandt Nadal over kroaten Duje Ajdukovic, der rangerer som nummer 130 i verden, med cifrene 4-6, 6-3, 6-4.

I grusturneringens finale skal Nadal op imod portugiseren Nuno Borges, der i lørdagens anden semifinale slog argentineren Thiago Agustin Tirante med cifrene 6-3, 6-4.

Nadal fik en skidt start på lørdagens semifinale, da han blev brudt i sine to første partier og kom bagud med 0-3.

Han brød ganske vist til 1-3 lige bagefter, men Ajdukovic holdt serv derfra og sikrede sig første sæt.

I andet sæt fik Nadal endelig overtaget og brød afgørende til 4-2, før han servede sættet hjem med et rent parti til 6-3.

Det afgørende sæt fik et specielt forløb. Nadal brød to gange og kom foran med 3-0, men Ajdukovic slog tilbage og kom på 3-3.

Nadal brød dog igen til 4-3, og denne gang satte han ikke føringen over styr.

Senere lørdag skulle Nadal også have spillet semifinale i herredouble med norske Casper Ruud, men Nadal valgte at trække sig for at undgå overbelastning.

Turneringen i Båstad fungerer som opvarmning til OL, der afvikles på grus i Paris.

Nadal har vundet 92 af sine første 130 singlefinaler.

En af de første, han vandt, var faktisk i Båstad i 2005.

Nadal har indikeret, at han er i gang med sin sidste sæson som professionel. Den 38-årige spanier har været hårdt ramt af skader de seneste år og ligger helt nede som nummer 261 på verdensranglisten.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“