Sport - Ritzau

Naraoka-sejr sender Antonsen til sæsonfinalen

Naraoka-sejr sender Antonsen til sæsonfinalen

Naraoka-sejr sender Antonsen til sæsonfinalen

Ritzau
Shenzhen
Zuletzt aktualisiert um:
BWF World Championship Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anders Antonsen er klar til sæsonfinalen, efter at Kenta Nishimoto søndag tabte finalen i China Masters.

Når årets bedste badmintonspillere i december samles til sæsonfinalen, BWF World Tour Finals, bliver det med to danske deltagere i herresingle.

Viktor Axelsen har længe været klar, og søndag kunne Anders Antonsen fra sofaen notere sig, at han også er blandt de otte, som skal kæmpe om årets største pengepræmie.

Det kan være, at Antonsen lige skal starte med at skrive et takkekort til japaneren Kodai Naraoka.

Naraoka var allerede kvalificeret til sæsonfinalen forud for søndagens finale ved China Masters. Det var hans landsmand Kenta Nishimoto til gengæld ikke. Han skulle bruge en sejr for at skubbe Antonsen ud i kulden.

Men den kom Nishimoto ikke i nærheden af. Naraoka var bedst gennem hele finalen og tog titlen med to gange 21-13 på 52 minutter.

Der er otte herresinglespillere med ved sæsonfinalen, men det var syvendepladsen, som var sidste adgang til turneringen i år.

Det skyldes, at verdensmesteren er direkte kvalificeret. Thailands Kunlavut Vitidsarn vandt VM i København i august, men har ellers ikke været blandt de otte bedste bedømt på resultater i år.

Med ham kvalificeret på forhånd var der altså kun syv pladser tilbage. Og den syvende og sidste bliver altså Antonsens.

Årets sæsonfinale spilles 13. til 17. december i Hangzhou i Kina.

Også viceverdensmestrene i herredouble, Kim Astrup og Anders Skaarup, er kvalificeret til sæsonfinalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“