Sport - Ritzau

Neestrup før derby: Vigtigere kamp end mod United

Neestrup før derby: Vigtigere kamp end mod United

Neestrup før derby: Vigtigere kamp end mod United

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FC København holder pressemøde i Parken Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup roser Brøndbys spil og siger, at søndagens derby er vigtigere end kampen mod Manchester United.

FC København spillede sig onsdag tættere på avancement i sin Champions League-gruppe med sejr over Manchester United.

Ifølge FC København-træner Jacob Neestrup er søndagens derby i Superligaen mod Brøndby en vigtigere kamp end den begivenhedsrige 4-3-sejr i midtugen.

Det siger han i et interview på FC Københavns hjemmeside.

- Det er en stor kamp, der venter, og sat på spidsen en vigtigere kamp, end den vi spillede i onsdags mod United, siger Neestrup.

FC København kan med en sejr øge afstanden ned til Brøndby, der aktuelt er nummer to, til seks point.

Jacob Neestrup forventer, at søndagens kamp bliver en tæt affære mellem de to tophold i Superligaen.

- Vi forventer en svær og et eller andet sted også en meget lige kamp, siger han.

Til trods for den store rivalisering mellem FCK og Brøndby, så roser Neestrup vestegnsklubbens form.

- Selv om jeg ikke er meget for at sige det, så synes jeg jo, at indholdet af det, Brøndby sætter gang i kampene, har været på både et meget stabilt og også til tider højt niveau hen over de sidste par måneder, siger han.

- Og ligesom os selv, har de formået at vinde kampe på de dage, hvor de ikke spiller så godt, og det er derfor, de ligger i toppen. Det har jeg som fagmand respekt for, også selv om det er Brøndby IF.

Det seneste opgør mellem de to klubber endte med en 3-2-sejr til FC København på Brøndby Stadion.

Søndag klokken 12 har Brøndby chancen for at få revanche, når de to hold mødes i Parken.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“