Sport - Ritzau

Neestrup efter avancement: Vi er ikke tilfredse med præstationen

Neestrup efter avancement: Vi er ikke tilfredse med præstationen

Neestrup efter avancement: Vi er ikke tilfredse med præstationen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Lukas Lerager, Patrick Kpozo Foto: Petr Sznapka/Ritzau Scanpix

Avancementet er det vigtigste for FCK-træner Jacob Neestrup efter en skidt præstation mod Banik Ostrava.

FC København er fortsat med i europæisk fodbold, og det var det vigtigste for træner Jacob Neestrup efter torsdagens kamp mod Banik Ostrava.

Københavnerne leverede en skidt præstation, og der skulle en straffesparkskonkurrence til for at sikre avancement.

- Vi er videre, det er det vigtigste, siger FCK-træner Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside.

- Vi er selvfølgelig ikke tilfredse med præstationen, specielt ikke de første 60 minutter, men siden blev det bedre. Men vi havde fokus på det, både før kampen og undervejs i pauserne, at vi skulle grave dybt.

FCK var inden mødet med tjekkerne stor favorit, og et dansk exit ville have været en fiasko.

Straffesparkskonkurrencen bar ikke præg af gode spark. Tjekkerne brændte fire ud af deres fem spark, og så var scoringer fra Magnus Mattsson og Elias Achouri nok for FCK.

Det var anden gang på under et år, at FCK var ude i et straffedrama mod et tjekkisk hold. Sidste år blev Sparta Prag sendt ud af tredje kvalifikationsrunde til Champions League.

- Jeg står lidt med den samme fornemmelse som i Prag sidste år, at konsekvensen og vigtigheden var så stor, at det blev en helt anden kamp, siger Neestrup.

I playoffrunden venter skotske Kilmarnock. Spiller FCK sig videre derfra, er holdet klar til Conference League.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“