Sport - Ritzau

Newcastle-træner var slet ikke forberedt på top-fire

Newcastle-træner var slet ikke forberedt på top-fire

Newcastle-træner var slet ikke forberedt på top-fire

Ritzau
Newcastle
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-NEWCASTLE-LEICESTER Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix

Newcastle-træner Eddie Howe er lykkelig over, at klubben er i top-fire. Men det var ikke hans forventning.

Det var en lykkelig Eddie Howe, der holdt pressemøde og hyldede Newcastles "utrolige" spillere mandag aften.

Det skete, efter at klubben kvalificerede sig til Champions League for første gang i 20 år efter uafgjort 0-0 mod nedrykningstruede Leicester.

Blot et point manglede, da Liverpools uafgjorte kamp mod Aston Villa i lørdags betød, at Newcastle blot havde brug for uafgjort for at være sikret en prestigefyldt Champions League-plads.

- Det er en stor lettelse faktisk og en fantastisk aften. Man håber altid, og man skal drømme. Men vi følte ikke, at vi var klar til top-fire, siger Howe på pressemødet efter kampen på St James' Park.

- Det var ikke inden for rækkevidde i starten af sæsonen. Vi havde lige undgået nedrykning og håbede på at spille europæisk om et par sæsoner, så jeg kan ikke komplimentere spillerne nok, siger den glade træner.

Faktisk var Newcastle ved at snuppe alle tre point, da Leicester-målmand Daniel Iversen næsten gav et mål væk.

Men tre gange kom træværket i vejen for en Newcastle-scoring, og Iversen holdt dermed rent bur i Premier League for første gang.

En stor del af den sportslige succes i den nordengelske klub skyldes, at Newcastle i oktober 2021 fik et rigt saudiarabisk ejerskab.

Med omgående investeringer sørgede de nye ejere for, at Newcastle klarede sig fri af en truende nedrykning i sidste sæson.

I klubbens første hele sæson på saudiarabiske hænder er det så lykkedes at få en stor sportslig bonus i form af Champions League-billetten.

Det var altså ikke forventningen for sæsonen, og derfor holdt træner Eddie Howe sig ikke tilbage fra at rose sine spillere og sin stab til skyerne.

- Vi har grebet muligheden, og det føles fantastisk. Det er en fantastisk præstation at gå fra, hvor vi har været, til her. Det er følelsesladet. Jeg er meget stolt af alle, der er forbundet med klubben, sagde Howe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“