Sport - Ritzau

Nick Kyrgios trækker sig fra Australian Open med skade

Nick Kyrgios trækker sig fra Australian Open med skade

Nick Kyrgios trækker sig fra Australian Open med skade

Ritzau
Melbourne
Zuletzt aktualisiert um:
Australian Open Tennis Foto: Mark Baker/Ritzau Scanpix

Nick Kyrgios har trukket sig fra grand slam-turneringen Australian Open, som i disse dage spilles i Melbourne.

Australiens bedst rangerede herretennisspiller, Nick Kyrgios, er nødt til at trække sig fra hjemlandets grand slam-turnering, Australian Open, som i disse dage spilles i storbyen Melbourne.

Det skyldes, at han døjer med en skade i knæet, oplyser en tydeligt skuffet Kyrgios på et pressemøde i Melbourne mandag lokal tid.

Skaden betyder, at Holger Rune har fået en potentielt lettere vej frem i Australian Open.

Kyrgios og Rune stod til at mødes i et opgør i tredje runde, hvis de begge levede op til deres seedninger.

Men allerede inden turneringen er det, der på papiret lignede et særdeles underholdende opgør, altså ikke længere en mulighed.

Kyrgios fortæller, at han fået behandling for skaden, men det er altså tilsyneladende ikke nok til, at han kan deltage.

- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal komme tilbage til min tidligere styrke, men jeg er selvfølgelig knust, siger Kyrgios på et fælles pressemøde med sin fysioterapeut Will Maher.

- Det er min hjemmeturnering, og jeg har fantastiske minder herfra med at vinde doubletitlen sidste år.

Fysioterapeuten oplyser, at australieren næste uge tager til sin hjemby Canberra, Australiens hovedstad, for at blive opereret.

Herfra regner med fysioterapeuten med, at Kyrgios vil komme sig "relativt" hurtigt, så han kan være klar til Indian Wells i marts.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“