Sport - Ritzau

Nicolai Højgaard bruger bror som sparringspartner i Rom

Nicolai Højgaard bruger bror som sparringspartner i Rom

Nicolai Højgaard bruger bror som sparringspartner i Rom

Ritzau
Rom
Zuletzt aktualisiert um:
Pressemøde i golfklubben i Kerteminde Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Rasmus Højgaard er rejst med til Rom for at støtte sin bror, Nicolai Højgaard, under Ryder Cup.

Nicolai Højgaard har en god og nær støtte og sparringspartner ved sin side under denne uges Ryder Cup.

Broren Rasmus Højgaard er rejst med til Rom, og det er noget, Nicolai Højgaard kan bruge.

- Det er fedt, og det kommer også til at give noget ro for mit vedkommende, at jeg har en, som har været en af de vigtigste personer for mit golfspil.

- Hvis jeg skulle spørge en mand til råds, så snakker jeg nok mere med ham end alle mulige andre, siger Nicolai Højgaard.

Mens Nicolai Højgaard er udtaget for første gang til Ryder Cup, er der i denne omgang ikke blevet plads til Rasmus Højgaard. Det er dog ambitionen at spille turneringen sammen i nær fremtid.

- Det er fedt for ham at få en smagsprøve, for jeg satser stærkt på at vi skal spille sammen på et tidspunkt og forhåbentlig i 2025. Så det er fedt at smage lidt på det, så vi er klar til det i fremtiden, lyder det fra Nicolai Højgaard.

Han er ærgerlig over, at Rasmus Højgaard ikke er udtaget blandt de 12 europæere.

- Det kunne jeg godt have tænkt mig. Men sådan er virkeligheden ikke i dag. Nu er fokus på Rom, og så handler det om, at vi skal spille sammen i 2025.

- Det er målet, og det vil vi rigtigt gerne. Jeg er sikker på, vi kommer til det på et tidspunkt. Det er fedt at have ham med nu, men vi er begge meget sultne efter, at vi også skal spille Ryder Cup sammen, siger Nicolai Højgaard.

Ryder Cup spilles fra fredag til søndag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“