Sport - Ritzau

Nielsen er ny Lyngby-træner: Klubben har behov for hjælp

Nielsen er ny Lyngby-træner: Klubben har behov for hjælp

Nielsen er ny Lyngby-træner: Klubben har behov for hjælp

Ritzau
Lyngby
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: AGF - Lyngby Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

David Nielsen havde nemt ved at sige ja, da Lyngby bad ham om at føre Lyngby igennem resten af sæsonen.

David Nielsen blev tirsdag offentliggjort som ny træner for superligaklubben Lyngby, der fredag fyrede Magne Hoseth efter blot to kampe.

For David Nielsen, der tidligere har spillet og været træner i Lyngby, er det som at komme hjem.

- Jeg har et rigtig stort hjerte for Lyngby Boldklub, og for mig er det som at komme hjem, siger David Nielsen til klubbens hjemmeside.

Lyngby har tabt forårets tre første kampe og har kurs mod nedrykningsstregen, og derfor havde Nielsen nemt ved at sige ja, da klubben henvendte sig til ham.

- Der er ingen tvivl om, at klubben er havnet i en situation, hvor den har behov for hjælp, og efter at have talt med Nicas (Kjeldsen, fodboldchef, red.) og Andreas (Byder, direktør, red.) var det meget nemt og naturligt for mig at takke ja.

Nielsen var træner i Lyngby fra 2015 til 2017, hvor han førte klubben til bronze. Denne gang er han foreløbig ansat for resten af sæsonen med overlevelse som den primære målsætning.

- Vi skal ramme en måde at spille på og en tilgang til kampene, der gør, at vi bliver et vindende hold igen. Det handler om vores udtryk, taktiske formåen og mentalitet, siger David Nielsen.

- Vi skal finde den optimale måde at spille på for spillerne og staben, så vi bliver succesrige i resten af den her sæson.

- Mentaliteten er vigtig for os. Vi skal ud med den mentalitet, som jeg altid forsøger at få mit hold til at spille med. Vi skal spille med sammenbidte tænder, høj koncentration og løbe alle de meter, der skal til for hinanden.

Første opgave for Lyngby under Nielsen er søndagens udekamp mod FC København i Parken.

Efter 20 spillerunder ligger Lyngby nummer 10 med 20 point. Vejle, der ligger under stregen som nummer 11, har 19 point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“