Sport - Ritzau

Nikolaj Jacobsen giver yngre kræfter chancen i testkampe

Nikolaj Jacobsen giver yngre kræfter chancen i testkampe

Nikolaj Jacobsen giver yngre kræfter chancen i testkampe

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Champions League herrehåndbold. GOG - SC Magdeburg Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fire spillere kan få debut på det danske herrelandshold i håndbold i marts i testkampe mod Tyskland.

Simon Gade, Thomas Arnoldsen, Oskar Vind og Emil Bergholt.

De fire spillere kan få debut for de danske håndboldherrer, som i marts møder Tyskland i to træningskampe i EHF Euro Cup.

Det fremgår af truppen, som Dansk Håndbold Forbund (DHF) har offentliggjort på sin hjemmeside mandag.

Gade er målmand i Aalborg, Arnoldsen er bagspiller i Skanderborg Aarhus, Vind er højrefløj i GOG, mens Bergholt er stregspiller i Skjern.

- Jeg vil gerne bruge kampene på at se nogle af de lidt yngre kræfter an, som jeg håber og tror på skal være en del af landsholdet i fremtiden.

- I og med vi allerede er kvalificeret til EM, er det en oplagt mulighed for at få sluset dem ind på landsholdet.

- Jeg vil gerne have en bred vifte at vælge imellem, nu vi er begunstiget af at have så mange dygtige spillere i Danmark, siger landstræner Nikolaj Jacobsen til forbundets hjemmeside.

Danmark, som vandt VM for tredje gang i træk i januar, skal møde Tyskland i Aalborg 9. marts. Tre dage senere mødes de to nationer i Hamburg.

- Vi glæder os til at komme hjem og spille foran et forhåbentlig veloplagt publikum i Aalborg og kunne løbe på banen som tredobbelte verdensmestre. Det bliver en god følelse, siger landstræneren.

Han har stor respekt for tyskerne, der før har voldt Danmark problemer.

- De spillede en rigtig god VM-turnering med et ungt og spændende hold med spillere som Juri Knorr, Johannes Golla og Julian Köster krydret med nogle dygtige erfarne spillere.

- De kommer højst sandsynligt til at spille en stor rolle ved det EM, de selv skal afholde i 2024, siger han.

I den danske trup er etablerede navne som Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Emil Jakobsen også at finde.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“