Sport - Ritzau

Nordirsk træner er uforstående over for annulleret mål

Nordirsk træner er uforstående over for annulleret mål

Nordirsk træner er uforstående over for annulleret mål

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
EM-kval: Danmark - Nordirland Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Michael O'Neill har ikke set et bevis for, at det var korrekt at annullere nordirsk mål efter langt VAR-tjek.

Nordirlands landstræner, Michael O'Neill, forstår ikke, hvordan VAR kom frem til at annullere Nordirlands sene udligning i fredagens EM-kvalifikationskamp mod Danmark.

Han har set situationen igen, og han mener ikke, at billederne tydeligt viser, at assistmager Jonny Evans var offside.

Der gik fem et halvt minut fra scoringen til annulleringen af målet.

- Fra det jeg har set, er det ikke klart og åbenlyst, at hans hæl er offside.

- Det er skuffende, at vi havde en situation, hvor Christian Eriksen begik straffespark ved et sammenstød, og der var en straffesparkssituation mere, og de to sekvenser blev set igennem på få sekunder, mens det tog dem over fem minutter at finde en måde at annullere vores mål.

- Det var en meget, meget skidt beslutning, siger Michael O'Neill på et pressemøde.

Som følge af det annullerede mål vandt Danmark 1-0. Landstræneren rejser ærgerlig hjem, men ville ikke have været situationen foruden.

- Jeg vil hellere se mine spillere være ærgerlige over, at vi ikke fik noget med hjem, end at kampen bare var ebbet ud, siger O'Neill.

Han var glad for den indsats, hans afbudsramte mandskab viste i Parken.

- Det var en hård kamp, og det vidste vi, at det ville blive. Vi frustrerede Danmark i første halvleg, og vi gjorde, hvad et udehold skal kunne i sådan en kamp. Vi holdt dem fra chancer.

- I anden halvleg skulle vi have været bedre. Vi reagerede godt på Danmarks mål, for vi vidste, at vi skulle forblive i kampen til det sidste, og det var vi i den grad. I de sidste 15-20 minutter havde vi tilløb til at få noget med hjem, og det troede vi, at vi fik, siger Michael O'Neill.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“