Sport - Ritzau

Nordmand om specielt møde: Vi er fjender én gang om året

Nordmand om specielt møde: Vi er fjender én gang om året

Nordmand om specielt møde: Vi er fjender én gang om året

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Håndball-VM kvinner Norge 2023: Østerrike - Norge Foto: Beate Oma Dahle/Ritzau Scanpix

Det bliver en speciel oplevelse for Kristine Breistøl, når hun fredag brager sammen med flere klubfæller.

Det bliver en ambivalent affære for Kristine Breistøl fredag aften.

Til daglig tørner den norske storskytte ud for Team Esbjerg, hvor hun bliver trænet af Danmarks landstræner, Jesper Jensen, og spiller sammen med Kathrine Heindahl, Rikke Iversen og Anna Kristensen fra den danske VM-trup.

Men fredag skal hun og hendes norske landsholdskammerater have den danske kvartet ned med nakken i VM-semifinalen.

- Det bliver specielt som altid. Vi kender hinanden godt både på og uden for banen, og vi kender Jesper godt. Det er altid specielt - især i en fyldt Boxen.

- Vi er gode venner, og normalt arbejder vi stenhårdt på at opnå noget sammen. Og så er der én måned om året, hvor vi skal være fjender. Det bliver hyggeligt at ses med dem, men når vi mødes på banen, så er der fuld fight i 60 minutter, siger Kristine Breistøl.

Hun fortæller, at hun i dagene op til semifinalebraget har haft en smule kontakt til sine holdkammerater fra den danske mesterklub.

- Når man er i landsholdslejren, er man lidt i en boble. Men der har været en sms eller et snap i ny og næ for lige at høre, hvordan det går. Det er meget hyggeligt, siger hun.

Sammen med sine norske landsholdskammerater er hun favorit til at løbe med VM-guldmedaljerne. Men hun har stor fidus til Danmark.

- De har virkelig en god fysik. Det er altid udfordrende at stå over for deres forsvar. De er meget stærke og går hårdt til modstanderen. Det kan godt gøre ondt.

- Men forhåbentlig kommer det også til at gøre ondt på dem at komme ind til os. Vi skal prøve at møde dem med den samme fysik, siger Kristine Breistøl.

Nora Mørk, som også spiller i Esbjerg, er spændt på styrkeforholdet. Hun hæfter sig ved, at Norge langt ind i EM-finalen sidste år var bagud, men til sidst trak det længste strå.

- Vi håber, at vi har den erfaring, der skal til, så vi ikke bliver stressede. Vi spillede dårligt mod Danmark sidste år, men kom tilbage. Så vi skal bare fokusere på os selv og spille en god håndboldkamp.

- Men styrkeforholdet er meget lige. Det så man også sidste år. Vi vandt en kamp hver. Så det bliver en meget åben kamp, og det hold, som rammer dagen, kommer til at vinde, siger Nora Mørk.

De to mandskaber brager sammen 17.30 fredag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“