Sport - Ritzau

Nyt rullegræs giver Parken nye problemer

Nyt rullegræs giver Parken nye problemer

Nyt rullegræs giver Parken nye problemer

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Parken på Østerbro i København, Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Omlægningen af banen i Parken er ikke forløbet gnidningsfrit. Noget af det nye græs gror ikke som håbet.

En omfattende renovering skulle sørge for en bedre bane i Parken, hvor græsset længe har været genstand for hård kritik.

Men FC København er ikke tilfreds med den nyanlagte plænes tilstand før forårets første hjemmekamp i Superligaen.

Klubben skriver på sin hjemmeside, at nogle af de sidst anlagte græsruller ikke har bidt sig ordentlig fast.

- Det gør, at banen i mindre områder ikke visuelt fremstår, som vi ønsker det, lyder det.

Parken har brugt vinterpausen på at udskifte blandt andet dræn, varme- og vandingsanlæg.

Ifølge klubben fungerer de ting upåklageligt. Men det nyudrullede græs gror altså ikke som håbet.

- Leverandøren af plænen har været i København for at lave analyser af de områder, der ikke er tilfredsstillende, og de vil over de kommende tre kampe - i samarbejde med Parkens stab - tage stilling til, hvilke tiltag der sikrer, at banen opnår den kvalitet, den skal have resten af foråret, skriver FCK.

Københavnerne tager søndag eftermiddag imod bundholdet AaB. Klubben forsikrer, at græsproblemerne ikke får sportslig betydning for kampen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“