Sport - Ritzau

OB-anfører glæder sig over manglende trænerfyring

OB-anfører glæder sig over manglende trænerfyring

OB-anfører glæder sig over manglende trænerfyring

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga FC Midtjylland - OB Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB har 22 point efter 15 runder i Superligaen, selvom det kun blev til ét point i de første fem kampe.

OB er pludselig i forrygende form i Superligaen efter en sløj sæsonstart, hvor det kun blev til ét point i de første fem kampe.

Så sølle en pointhøst kan gøre sædet brandvarmt under en træner. Men OB's Andreas Alm er stadig på posten og førte mandag aften sit hold til udesejr på 2-1 over FC Midtjylland.

Fynboerne er nu ubesejret i syv kampe i streg og ligger på fjerdepladsen med 22 point efter 15 spillerunder i Superligaen.

For anfører Jeppe Tverskov er det et bevis på, at det nogle gange lønner sig at bevare tålmodigheden.

- Det er ikke altid den rette beslutning at fyre træneren, selvom det nogle gange er det nemme at gøre.

- Vi er selvfølgelig glade for, at der ikke kom en trænerfyring, fordi vi som spillere også har et ansvar.

- I vores sæsonstart lavede vi nogle helt ekstreme personlige fejl, og det var superfrustrerende både for spillerne, men også for Andreas og trænerstaben at se de store individuelle fejl, siger Jeppe Tverskov.

For Andreas Alm fyldte spekulationerne om hans jobsikkerhed ikke særlig meget, da presset var størst.

- Vi har haft fokus på, hvordan vi arbejdede i modgang, og min opgave er at være en leder i modgang.

- Det var aldrig et tema for mig at bekymre mig om mit job, for jeg kan ikke være et mentalt nervevrag i min rolle, hvis jeg tænker sådan, siger OB-træner Andreas Alm.

Jeppe Tverskov tilskriver den nuværende form holdets nye spillere, der kom til undervejs i sommerens transfervindue.

- Nu er der gået nogle måneder i sæsonen, og vi har fået et bedre sammenhold i truppen, hvor vi forstår hinanden bedre, siger OB-anføreren.

Selvom han er irriteret over, at der snart venter en vinterpause, tror han på endnu bedre tider i foråret.

- Vi kan godt ærgre os lidt over, at der snart venter en vinterpause, fordi vi har momentum. Men når vi står efter vinterpausen, kender vi hinanden endnu mere, og så bliver vi kun bedre, siger Jeppe Tverskov.

I OB's sidste to kampe i Superligaen på denne side af nytår venter Brøndby IF og AC Horsens.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“