Sport - Ritzau

OB henter central midtbanespiller i Tyskland

OB henter central midtbanespiller i Tyskland

OB henter central midtbanespiller i Tyskland

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
firo: 03/14/2023 Football, Soccer, 3rd League, 3rd Bundesliga, Season, Third Party 2022/2023, RW RWE, Essen - VfL Osnabruck Foto: Jan Fromme/Ritzau Scanpix

Sven Köhler er OB's seneste indkøb. Den tyske midtbanespiller er blevet hentet til Fyn fra Osnabrück.

OB har lørdag præsenteret sin syvende nyankomne spiller denne sommer.

Fynboerne har været sydpå og købt den centrale midtbanespiller Sven Köhler i Osnabrück, oplyser OB på sin hjemmeside.

26-årige Köhler var i den netop overståede sæson med til at hjælpe Osnabrück til oprykning fra den tredjebedste tyske række, og fremover skal han altså spille i Danmarks bedste.

- Vi har scoutet efter en central midtbanespiller, som har en god fysik, og som er god til at hjælpe holdet med at balancere mellem offensiv og defensiv i både position og handlinger, siger fodbolddirektør i OB Björn Wesström på klubbens hjemmeside.

- Sven udtrykker og udstråler et naturligt lederskab, og han vil bidrage til at gøre sine holdkammerater bedre. Vi glæder os til at starte op på mandag med Sven i blå-hvide striber.

Osnabrück købte Sven Köhler i sommeren 2019. Som ung var han en del af både Dortmunds, Bochums og Schalke 04's ungdomsafdelinger.

I 2017 skiftede han til Lippstadt, der så altså to år senere sendte Köhler til Osnabrück. I foråret 2021 var han udlejet til Verl.

Köhler har spillet 98 førsteholdskampe for Osnabrück og har nu sat sin underskrift på en tre år lang kontrakt med OB.

- Jeg er meget glad for aftalen, og jeg tror, det bliver en rigtig god tid. Folkene, der arbejder her, overbeviste mig om projektet, og jeg tænker, tiden er rigtig til at være en del af det, siger Köhler på OB's hjemmeside.

- Top-6 er hovedmålet, og det vil jeg hjælpe til, at vi opnår. Jeg vil give alt, og jeg vil vise, hvad jeg kan. Jeg vil lede holdet og være en personlighed, og jeg håber, vi får succes.

OB spiller sin første superligakamp i den kommende sæson 23. juli mod Randers FC.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“