Sport - Ritzau

Odense Håndbold føjer dansk EM-fløj til truppen

Odense Håndbold føjer dansk EM-fløj til truppen

Odense Håndbold føjer dansk EM-fløj til truppen

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Golden League håndbold Danmark-Norge Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Elma Halilcevic har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2026 med Odense Håndbold.

Det bliver Odense Håndbold, der fra den kommende sæson får glæde af Elma Halilcevics evner på venstre fløj.

Landsholdsspilleren har skrevet under på en kontrakt, der strækker sig frem til sommeren 2026, oplyser fynboerne i en pressemeddelelse.

Lørdag kom det frem, at Halilcevic, der er udtaget til det forestående EM for Danmark, ikke forlængede sin kontrakt med Nykøbing F. Håndboldklub.

Her har hun ellers været en stor succes siden skiftet fra Team Esbjerg i 2021.

Nu slutter hun sig til det danske mesterhold.

- Jeg har valgt Odense Håndbold, fordi jeg rigtig godt kunne tænke mig at udvikle mig endnu mere som håndboldspiller, hvilket jeg tror på, at klubben kan bidrage til.

- Jeg vil rigtig gerne matches på højeste internationale niveau. Derudover virker det som et super godt og professionelt setup, der er omkring holdet. Det er et stærkt hold, som har nogle ambitioner, der stemmer overens med mine egne ambitioner, siger hun.

Odense ser Halilcevic som en spiller på vej frem, påpeger sportsdirektør Trine Nielsen.

- Den seneste tid er det gået hurtigt, men der er stadig masser af uforløst potentiale i Elma, og det glæder vi os til at være med til at udvikle på. Ud over at have målnæse så ser vi også store kvaliteter i Elmas forsvarsspil, og jeg er sikker på, at Elma bliver en stor del af vores orange fremtid, lyder det fra sportsdirektøren.

Odense Håndbold oplyser desuden, at målvogter Freja Hammer har forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2025.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“