Sport - Ritzau

OL i Paris sætter rekord i antallet af solgte billetter

OL i Paris sætter rekord i antallet af solgte billetter

OL i Paris sætter rekord i antallet af solgte billetter

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
FRANCE-OLY-PARIS-2024-VENUE Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix

Der er sat olympisk rekord i antallet af solgte billetter til begivenhederne i Paris denne sommer.

8,6 millioner solgte billetter.

Så mange billetter er der indtil nu blevet solgt til sommerens olympiske lege i Paris. Det er rekord, oplyser arrangørerne i Frankrig.

Tony Estanguet, der er chef for den franske OL-organisationskomité, forklarer, at man skal mange år tilbage for at finde et lige så stort billetsalg.

- Legene i 1996 i Atlanta havde rekorden med 8,3 millioner billetter, og vi har allerede nået det antal for noget tid siden, siger Tony Estanguet ifølge AFP.

- Vi har solgt 8,6 millioner billetter til OL og én million til de paralympiske lege, siger han.

De franske OL-arrangører forudser, at man vil ende på omkring ti millioner solgte billetter. De forventer desuden, at der vil blive solgt 3,4 millioner billetter til de paralympiske lege.

- Vi er stolte over, at vi allerede har slået rekorden. Men vi kan fortsat gøre det endnu bedre, lyder det fra Tony Estanguet.

OL i Paris varer fra 26. juli og frem til 11. august.

De paralympiske lege finder sted mellem 28. august og 8. september.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“