Sport - Ritzau

Overrasket dansk mester i cykling: Det ændrer alt

Overrasket dansk mester i cykling: Det ændrer alt

Overrasket dansk mester i cykling: Det ændrer alt

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
DM i landevejscykling - linjeløb Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Rasmus Søjberg Pedersen vandt noget overraskende DM i linjeløb. En sejr, der ændrer alt for ham.

Etablerede cykelstjerner som Kasper Asgreen, Frederik Wandahl og Michael Valgren blev søndag slået af en ung dansker fra et fransk udviklingshold.

Noget overraskende gik sejren ved DM i linjeløb til Rasmus Søjberg Pedersen, som var en del af en lille gruppe, der fordelte medaljerne mellem sig.

- Jeg har lige slået tre World Tour-ryttere i en finale. De kunne ikke hente os bagfra. Det er ret crazy, siger han.

Sejren i Herning er den første i selskab med ryttere fra øverste niveau for Søjberg, og den kommer til at åbne nye døre for vestjyden.

- Når jeg kan slå World Tour-ryttere, burde jeg kunne køre med dem. Det har jeg sådan set bevist, at jeg kan. Jeg håber, at det kan kaste en professionel kontrakt af sig, lyder det fra den 21-årige vinder.

Den forreste kvartet rev sig først løs med cirka ti kilometer til mål, og da rytterne nåede opløbsstrækningen, var afstanden til det jagtende felt ikke stor.

Men den var nok til, at sejren var uden for rækkevidde for gruppen, hvor forhåndsfavoritten Mads Pedersen sad.

I stedet vandt Søjberg fra AG2R's udviklingshold spurten mod Kasper Asgreen og Frederik Wandahl, som tog de øvrige medaljer.

Valgren trillede i mål som nummer fire.

- Jeg vidste, at jeg havde gode ben. Jeg fik også sagt til forskellige medier, at jeg kørte for noget. Men jeg havde ikke lige regnet med, at det skulle ske.

- Jeg ventede bare på, at de hentede os bagfra. Det var både Trek og Uno-X, der missede det (udbruddet, red.). Det var stærke ryttere, men jeg følte ikke, at jeg var på grænsen, så jeg tænkte, at de måtte køre stærkere bagved, siger han.

Når han kigger rundt på de ryttere, han netop har slået, er det tæt på at være surrealistisk for ham.

- Jeg er U23-rytter og kører på et udviklingshold. Det er gået meget godt, men jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle slå dem i hvert fald. Men det kunne jeg så, konstaterer han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“