Sport - Ritzau

Perez kalder tidlig exit karrierens mest triste tidspunkt

Perez kalder tidlig exit karrierens mest triste tidspunkt

Perez kalder tidlig exit karrierens mest triste tidspunkt

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-AUTO-PRIX-MEX-F1-RACE Foto: Claudio Cruz/Ritzau Scanpix

Det var et nyt lavpunkt for mexicanske Sergio Perez, da han søndag måtte udgå af grandprixet på hjemmebane.

Racerkøreren Sergio Perez ramte et nyt lavpunkt i karrieren, da han søndag eftermiddag måtte udgå af Formel 1-grandprixet på hjemmebane i hans fødenation, Mexico.

Red Bull-køreren havde masser af medvind fra tilskuerrækkerne, men nåede kun én omgang på banen, inden han kolliderede med Ferraris Charles Leclerc i en kamp om at komme forrest i feltet.

- Jeg har haft nogle meget triste tidspunkter i min karriere, siger han.

- Og det her er helt bestemt det mest triste på grund af slutresultatet, men i sidste ende er det jo bare racerløb.

Racerkøreren fastholder, at det var den rigtige beslutning af udfordre for at forsøge at komme i front, selv om der var en risiko forbundet med trækket. Han ville ikke have gjort det om, selv hvis han kunne, siger han.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, mener jeg, at jeg ville have skuffet dem (fansene, red.) mere, hvis jeg ikke havde gået efter det ... Jeg så et hul og gik efter det, siger Perez.

- Jeg besluttede mig for at løbe en risiko. Jeg vidste godt, at det ville være risikabelt, og jeg endte med at betale prisen for det.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“